177 / 392
170
Hjemme og ude
dige Kamp for Livet med Pressen og dens Publikum gjorde
mig det i høj Grad ønskeligt, personligt at vinde en ny
Læseverden, som Oversættelser af mine for en anden Læse-
kres skrevne Bøger ikke kunde erobre mig. Jeg besluttede
at lære Tysk saaledes, at jeg kunde skrive det til Trykning
og jeg anvendte de nærmest følgende Aar bl. A. dertil.
Til Dr. Julius Rodenberg, overfor hvem vistnok Heyse
havde banet mig Vejen, kom jeg snart i det bedste Forhold;
han sendte mig det nye Tidsskrifts Program i Korrektur til
Gennemlæsning og Drøftelse med ham, ja var endog saa
imødekommende at tage Hensyn til mine Indvendinger. De
forskellige Nationaliteter i Europa var noget ujævnt behand
lede i Programmet. Saaledes forekom Italien i en Bisæt
ning, hvor Hovedsætningen og tre tidligere Bisætninger hand
lede om England. Rusland og Frankrig var betegnede uden
Nævnelse af deres Navne, Frankrig omtrent saaledes: det
Land, som vi hidtil ikke har kunnet undvære og hvis Kul
tur vi haaber heller ikke i Fremtiden at overse. Om Skan
dinavien stod der i det oprindelige Udkast „da lykkeligvis i
Danmark nu al Grund til Mistro er bortfalden“. Eftersom denne
Sætning kun vilde virke opirrende Nord for Kongeaaen, op-
naaede jeg, at den ændredes til „da en forsonligere Stemning
nu er indtraadt“. Alligevel var jeg naturligvis forberedt paa
at Bladene hjemme vilde slaa Mynt af mit Tyskeri, naar jeg
begyndte min Medarbejden; jeg kendte den Art Artikler saa
godt, at jeg kunde lave dem selv: „Han skriver i vore Under
trykkeres Organer“ osv.; men jeg kunde ikke tage Hensyn dertil.
Jeg kunde kun glæde mig over den gode Mod
tagelse, min Bog om den tyske Romantik, der dog var
denne Literaturgruppe saa ugunstig, fik i Tyskland. Digteren
Adolf Stern, Professor i Literaturhistorie ved Polytechnikum
i Dresden, skrev anerkendende og vægtigt om Bogen i Uge
skriftet
Europa-Chronik,
som han udgav.