183 / 392
176
E t A rbejdsaar
stændige og rette Titel var:
By rons life, letters and journals
og
Overbibliotekar Bruun havde svoret, at saa længe jeg ikke
skrev Titelen rigtigt, skulde mit Bud faa Lov at gaa forgæves.
Jeg var Carit Etlar taknemmelig for Meddelelsen og har,
saalænge han var i Live, heller ikke røbet denne hans
uskyldige Gaaen bag om sin Chef. Mit Bekendtskab med
Carit Etlar var gammelt; da jeg kun var 24 Aar gammel,
havde han søgt mig for at bede mig anmode Ploug
om at turde anmelde hans Skuespil
Trælleæt
, som da op
førtes første Gang, eftersom
Fædrelandets
stadige Recensent
efter hans Paastand var ham ildesindet. Skønt jeg mødte
Afslag, huskede han min Imødekommen. Senere kom der
et Øjeblik en Kurre paa Traaden imellem os, da han i
temmelig barske Udtryk lod mig vide, han ventede en An
meldelse til Tak, naar han sendte mig sine Bøger, og den
var udeblevet. Snart blev dog hin Misstemning udjævnet.
Adskillige omtalte ham ikke synderlig gunstigt. Saaledes
Ploug. Brøchner, der havde gaaet i Skole med ham, paa
stod kun, at han gjorde sig fire Aar yngre end han var,
hvad utvivlsomt var rigtigt; thi da Brosbøll en Menneske
alder derefter skulde fylde de 76 Aar, lod han i Aviserne
bekendtgøre, at han til sin Forundring af gamle Papirer
havde opdaget, han nu fyldte 80. Saalænge han var ung
vilde han nødigt bære sin Alder; nu da han var gammel,
gav de fire Aar en Anseelse mere, og han vilde ikke gaa
glip af de Festligheder og Udmærkelser, der fulgte med
Opnaaelsen af saa højt et Aaremaal.
Carit Etlar, der som folkelig Fortæller glædede sig ved
en umaadelig Læsekres i de brede Lag, passede som Biblio
teksassistent ikke synderligt til den som historisk Forsker
nøjagtige og pertentlige Overbibliotekar, der var gnaven og
mistænksom.
Da Bruun i sin Tid blev ansat, angreb hans Medansøger,