185 / 392
178
E t A rbejdsaar
hine Dage ofte saa og som dengang stillede sig yderst ven
skabeligt til mig, udtalte i Juli til mig den Overbevisning, at
Biskop Martensen, eventuelt ved direkte Henvendelse til
Kongen, vilde forhindre min Ansættelse ved Universitetet.
Han beklagede inderligt dette. (Pudsigt nok gav han selv
sytten Aar derefter en anden den da endnu ubesatte Plads).
Og samtidigt udtalte netop Hans Majestæt til en af mine
tidligere nærmeste Venner sin Misfornøjelse med „Filosofernes
Ukristelighed.“
Det blev mig da med hver Dag mere vanskeligt at for
tjene, hvad jeg behøvede til Livets Ophold.
5.
Samme Sommer og Efteraar havde jeg et mindre Ar
bejde for, der tog mig mere Tid end jeg havde ventet.
Umuligt som det var mig ved egne Frembringelser at
komme ud af min ubetydelige Gæld paa 500 Kroner, be
sluttede jeg at fortjene mit Brød som Oversætter. Det var
min Agt til en Begyndelse at overføre Gottfried Kellers
Noveller paa Dansk, da jeg ikke blot selv fandt dem frem
ragende, men under mine Ophold i Tyskland havde erfaret,
hvilken ganske særlig Beundring denne Schweizerdigter nød
ogsaa udenfor sit Hjemland, idet der i tyske Forfatter- og
Kunstnerkrese altid taltes om Keller som om den, mod hvis
Kraft og Anskuelighed ingen anden kunde komme op.
Da jeg fra Keller havde opnaaet Eneret til Gengivelse
af hans Værker paa Dansk, ansaa jeg mig for sikret mod
Næringssorg i den nærmeste Fremtid.
Jeg valgte til en Begyndelse Kellers mest beundrede
Novelle,
Romeo og Julie i Landsbyen
, den om hvilken Heyse
en Dag havde sagt til mig: Jeg vilde give Alt, hvad jeg har
frembragt, for at have skrevet den. Dertil føjede jeg for at