182 / 392
E t A rbejdsaar
175
Aaret igennem sad jeg fordybet i Coleridge, Wordsworth,
Keats, Scott, Moore, Shelley og Landor under store Van
skeligheder ved at faa Lov til at beholde de Bøger, jeg
havde Brug for, fra det kongelige Bibliotek, hvis Overbiblio
tekar, Christian Bruun, var en af mine mange Avindsmænd.
Da jeg var naaet til Lord Byron og tog mine Forelæs
ninger fra 1874 for mig paany, opdagede jeg til min Sorg,
at Skildringen i denne Form slet ikke duede, men krævede
at omarbejdes fra først til sidst. Jeg gav mig ufortrødent i
Lag dermed. En Dag stødte jeg paa den lille Hindring, at
mit Bud, hvem jeg havde sendt til Biblioteket for at skaffe
mig Thomas Moore’s Byronbiografi, kom tilbage med den
Besked, at Bogen ikke havdes paa Biblioteket.
Da jeg
Aaret forud havde læst og benyttet Bogen i Bibliotekets
Eksemplar, sendte jeg Dagen efter Buddet op paany med
en Billet, hvori jeg høfligt bemærkede, man maatte tage fejl,.
Biblioteket ejede Bogen. Karlen kom ikke desmindre til
bage med samme Besked. Næste Dag gik jeg selv derop,,
bad en af Assistenterne aabne Bogsamlingen for mig og føre
mig til den engelske Afdeling; jeg søgte Bogen, fandt den i
dens Hylde, og sagde: Dér ser De selv; den staar der.
Tjen mig altsaa i, uden Vanskeligheder at give de tre Bind
til mit Bud imorgen. Jeg sendte Karlen, men til min For-
bauselse kom han endnu en Gang tomhændet tilbage med
Beskeden, at den Bog fandtes ikke paa det kongelige Bi
bliotek.
Samme Dags Aften modtog jeg et Brev fra den Mand,
der i Almindelighed overgav de Laanende deres Bøger, Carit
Etlar (Carl Brosbøll); han betroede mig — under Anmod
ning om ikke at bruge Meddelelsen til hans Skade — hvad
Sammenhængen med den fortsatte Negtelse var. Jeg havde
paa Laaneseddelen skrevet Værkets Titel saaledes:
Thomas
Moore: Byrons life and letters. 3 vol.,
medens den fuld