179 / 392
ET A R B E J D S A A R
1.
I
Efteraaret og Vinteren 1874 skrev jeg i Udlandet nogle
Essays, et omfangsrigere om Paul Heyse, hvori jeg for
søgte at udfolde hans Evner fra Cellen, et lille om Ludvig
Bodtcher, for at modarbejde den ondskabsfulde Snak om
min dybe Ringeagt for dansk Poesi, og to store Essays om
Lassalle, der dannede Grundlaget for min seks Aar senere
udgivne Bog. Jeg nøjedes ikke med at studere Lassalles
dengang utilgængelige Skrifter paa Bibliotekerne, jeg havde
lange Samtaler med de Mænd, der havde kendt ham, saa-
ledes i Berlin med Franz Duncker, Friedrich Spielhagen,
Ernst Dohm, Dr. Oldenberg. Jeg samtalte ikke mindre med
Kvinder, der havde omgaaedes ham til Stadighed, som Fanny
Lewald; men opdagede til min Overraskelse, at selv de
iblandt dem, der havde staaet ham nær og hvem han havde
hyldet, som Fru Duncker, aldrig havde læst en Linje af
ham. Som en af dem sagde, de havde
hørt,
at der ikke
var nogen Næring i hvad han skrev. Skønt mit Arbejde
om Lassalle i sit oprindelige Udkast var afsluttet i December,
tog Gennemarbejdelsen saa megen Tid, at jeg først fik det
færdigt i Maj.
Dermed var dog ikke Arbejdet til Ende. Thi neppe