172 / 392
Hjemme og ude
165
udgiver, men besørgede en rigelig Broderpart af det Arbejde,
som gjordes fornødent.
Tidsskriftet fik det Navn, der havde været tiltænkt
Dagbladet,
Det nittende Aarhundrede
og udkom paa det
Gyldendalske Forlag.
Det var nødvendigt at træde op med stor Forsigtighed,
da Modstanderne lurede paa hver Lejlighed til at kvæle
Foretagendet i Spiren. Det første Heftes vigtigste Artikel
var Indledningskapitlet af J. P. Jacobsens
Marie Grubbe,
der aabenbarede en ny Digter og en stor.
Skønt Topsøe næsten straks var til Stede med Angreb
af krænkende personlig Art, i hvilke min Afstamning ikke
blev forglemt, blev der dog givet Maanedskriftet et saadant
Tilsnit, at ansete Mænd ikke skræmmedes tilbage fra Med
arbejderskab. Adolph Steen, Universitetsprofessor i Matematik,
en gammel Fritænker, leverede et Bidrag. Juristen Professor
Goos, der i en Samtale betegnede sig som efter evropæisk
Sprogbrug
Venstre Centrum,
mens jeg maatte kaldes
Venstre,
gav ligeledes sin Tilslutning. Af andre Mænd, der allerede
var ansete eller senere skulde vinde sig et betydeligt Navn,
skrev deri: Henrik Ibsen, J. P.Jacobsen, Holger Drachmann,
Sophus Schandorph, Dr. Peter Heiberg (Victor Norfelt),
Matematikeren Julius Petersen, Thor Sundbye, Troels-Lund,
Kristian Erslev, Hans Brøchner, Harald Høffding, E.
Jessen, Herman T rier, A. F. Mehren, A. D. Jørgensen,
Adolf Hansen, J. A. Fridericia, E. Slomann, H. Schwanen-
fliigel. Selv Julius Lange opgav straks sine Betænkeligheder,
da han saa, hvad Tone Tidsskriftet anslog, og det virkede
overhovedet beroligende, at Redaktionen villigt gav Repræ
sentanter for den ældre Literaturretning som Chr. Molbech,
Erik Bøgh og Vilhelm Bergsøe Raaderum. Da der nu ogsaa
straks meldte sig Abonnenter i tilstrækkeligt Antal, skulde
det nye Maaneskrifts Liv synes sikret, saa meget mere, som