171 / 392
164
Hjemme og ude
:mll
Misforhold
til
Universitetet havde vist stærk Overens
stemmelse imed
mig
og som med Hensyn til almene Ideer
stod paa min Side, var Entomologen Professor J. C. Schiodte,
der ikke blot var
en selvstændig
og udmærket Naturforsker,
men en. Stilist. Han.
var af
de faa, paa hvis Medvirkning jeg
troede at kunne
regne.
Men da jeg henvendte mig til ham
i Sommeren
1872, fik
jeg et ubetinget om end i venlige
Former givet Afslag.
„Enfant!
skrev han, Mine Læsere er
tyndt spredte over
denne
Klodes nordlige Halvkugle.
Quid
muhi aam Dmtis!m
Naar
en
saa
tapper
og
stridbar Mand som Schiodte
neglede mig sin Medvirkning, indsaa jeg, det var spildt Ulej-
lÉ»
;t.eåat ¡røvende
'mig til Andre,
og Sagen blev fore-
liBiiigt opgivet I December 1873 tog jeg Planen op paany,
og d i h a iv m iie jeg mig først til Julius Lange som til den eneste
aff
min, «ådre Vemnekres, der for
Alvor
sympatiserede med
inaÉn
Personlighed, om end.
ikke
altid med mine Tanker. Jeg
ffiremsÉlflede ham, at
Tidsskriftet
skulde udkomme uden noget-
sombelst Program og at han som Medarbejder vilde bevare
son ubetingede Frihed.
Men det
Odium, for hvilket han
menig: at
udsætte sig, var
for stærkt; han turde ikke give
sat Minde.
fffii i Sommeren 1874 maatte
Pianen forsøges virkelig
gjort, ifald jeg ikke vilde forlade
Landet; det var i Længden
umidføt at lade sig gennemhaane som
Personlighed og som
Førihøter lade sig tie ihjel. Da. det
var mislykkedes for de mig
feoiMiig sindede Dagblade at knuse
det første Bind af min
Bcig ved. Avisartiklen havde de
valgt den virksommere
Freaigaiigsinaade at tie som en
Mur om de følgende Bind.
.Mens jeg det halve Aar opholdt mig i Udlandet, kunde
jeg daarig t starte Foretagendet. Det stilledes paa Benene
ved min Broders Energi, der paa Titelbladet stod som Med