310 / 392
Indlevelse i Berlin
303
aandelige Ting, drøftede i det Uendelige menneskelige, viden
skabelige, kunstneriske Spørgsmaal med En, fordomsfrit, eller
dog saa fordomsfrit, som det var muligt for en til Hoffet
knyttet og stærkt upraktisk tysk Professors Hustru at tænke.
I mig, hvem hun ellers ret godt led, troede hun af og til at
spore Tyskerhad. Men hun smilte kun af det.
26.
Det var jo overhovedet ikke alene af Mændene, jeg i de
nye Forhold lærte tysk Væsen at kende. Der var blandt Kvin
derne adskillige, som gjorde stærkt og uudsletteligt Indtryk,
saaledes enkelte af Emigranternes unge Døtre, i hvis Væsen
den nordamerikanske Opdragelse paa en vindende Maade
havde frigjort og udviklet den lødige tyske Kultur. De af
Naturen vemodige og entusiastiske havde derovre faaet væk
ket og skærpet deres Kritik; de ungdommeligt friske og
lattermilde havde derovre vundet en højere Selvstændighed.
Men ogsaa det ublandet tyske Naturel kunde hos Kvin
derne have Tiltrækning ved høj Forfinelse.
Den udmærkede gamle Jurist
Karl Georg Bruns,
en af
de ypperste Romerrets-Forskere og Middelalders-Granskere,
hvis Hovedværk er
Das Recht des Besitzes im Miltelalter
und in der Gegenwart,
havde, selv fin og smuk, en Hustru
og en Datter, (Fru Witte) der begge gjorde et næsten idealt
Indtryk ved sjælfuld Finhed. Den gamle Dame var lige saa
smuk som den unge; to ranke, smalle Skabninger, fra hvilke
der udstraalede Ynde, Godhed og Forstand. Det var et
haardt Slag for dem, da i 1880 Bruns pludselig døde.
Sjældent traf man egentlige Skønheder blandt Kvinderne
— jeg mindes kun at have set en, en ung blændende Frø
ken Schlesinger, der turde være- Modellen til Lyrikens Skik