315 / 392
308
Indlevelse i Berlin
29.
En betydelig Plads i Datidens Literatur indtog
Paul
Lindau,
der paa én Gang udgav Ugeskriftet
Die Gegen-
wart
og Maanedskriftet
Nord und Siid.
Som Dramatiker
og Romanforfatter var han uden Dybde; ikke uden Men
neskekundskab og behændig Teknik. Som polemisk For
fatter var han i sin Smidighed og Spydighed en Legemlig
gørelse af Berlinerviddet, en Bryder, der var indgnedet med
mangfoldige Salver, mest franske. I det liberale Parti var
han en af de ikke mange, der havde faaet et stærkt Indtryk
af Bismarcks Geni og som uforbeholdent stod ved det. Han
havde ikke Ballast nok til at kunne være pedantisk; saa
den Fortjeneste, at han med sin Gamin-Natur var uden alt
Pedanteri, var forsaavidt ikke stor; men man følte sig fristet
til at anerkende den, naar han fejdede mod en Julian Schmidt.
Han var som Kritiker skarpsynet; blot en saadan Afhandling
som den, han skrev om Victor Hugo med en parodierende
Efterligning af dennes Stil, røbede sjælden Sikkerhed i Blikket
for et Talents Struktur.
Selskabeligt virkede Paul Lindau vindende ved sin fuld
endte Velopdragenhed. Medens en gammel, af Magtfylde
svulmende Kritiker som
Karl Frenzel
selskabeligt behand
lede en yngre Forfatter, som var han Luft, indlod Paul Lin
dau sig elskværdigt med den Fremmede, fortalte underhol
dende Ting, delagtiggjorde En i morsomme Iagttagelser, sagde
aldrig noget dumt eller klodset. Han havde for mange Ind
tryk og Indfald til, som de
pauvre
Forfattere, at maatte spare
dem op til skriftlig Brug.
Blot jeg tænker paa en af de ikke særdeles mange
Gange, jeg har været sammen med ham, falder en Vrimmel
af Smaatræk og Anekdoter mig ind, som han meddelte mig
— en sympatetisk Skildring af Prinsen af Wales, nuværende