320 / 392
Indlevelse i Berlin
313
Brahm satte Tidsskel i Berlins Teaterhistorie ved Maaden,
hvorpaa han ledede
Deutsches Theater,
som han nu har for
ladt for Lessingteatret.
Jeg var med Glæde Vidne til den Lidenskab, hvormed
de antog sig Ibsens Sag som senere Hauptmanns og de
andre unge Digteres, der fornyede det tyske Drama. Otto
Brahm stod mig personligt nær.
32.
En Mand som Afrikaforskeren
Gustav Nachtigal,
der
havde gennemvandret ubekendte Lande og var brunet under
Tropernes Sol, bragte dengang et eksotisk Element ind i
Berlinerlivet. — En ung tysk Købmand fra Manila
Ado lf
Klopfer
hensatte os ved sine Skildringer i Egne og Forhold,
som fængslede os og vakte Rejselængsler. — Pinligt følte man,
hvor lidet man havde forsket og fundet, naar man traf sam
men med
Brugsch Pascha
og hørte ham berette om det
gamle og nye Ægypten. — Et oplivende Indtryk gjorde en
ung
Montefiore
fra England, der gik som Elev paa Lazarus’s
og Steinthals Højskole, en meget smuk ung Mand, moderne
i alle sine Synsmaader, der havde den i mine Øjne besyn
derlige Idé at ville være Rabbiner i London. — Hvorfor
dog? spurgte jeg. — Han svarte: „Det har harmet mig at
se de tidligere Rabbinere ude af Stand til at reformere, da
de var bievne pekuniært afhængige af Menigheden. Det vil
ikke blive Tilfældet med mig, da jeg er uafhængigt stillet.“
(Det var beske.dent udtrykt; han havde en Formue af 11
Millioner Pund Sterling.)
Blandt højtragende Mænd, af hvem jeg modtog et per
sonligt Indtryk, skønt deres videnskabelige Felt var lukket
for mig, var der Romanisten
A do lf Tobier,
hvis Værker paa
Filologiens Omraade er mønsterværdige og hvis Optræden i