Previous Page  326 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 326 / 392 Next Page
Page Background

Arbejde og Anerkendelse

319

Ogsaa Rudolf Schmidt var meget virksom. Min Be­

kæmpelse var jo bleven denne Persons Mission, hvis Selv­

følelse iøvrigt antog besynderlige Former. Han indbildte sig

at ligne Goethe i Profil og gjorde især paa Rejser i Tysk­

land denne formentlige Lighed gældende. Han mindede mig

om et Epigram af Thomas Moore:

Var ej Slavehandelen afskaffet her,

hvilken glimrende Indtægt man da kunde faa sig!

Man købte Hr. Schmidt for den Pris, han er værd,

og ham solgte til den, som han selv sætter paa sig.

Hr. Julius Paludan, som fra nu af ved alle Lejligheder

gjorde sig gældende paa min Bekostning, var i enhver Hen­

seende et tro Udtryk for den i Danmark skattede Aand,

ægte national, strengt saglig, dybt gennemtrængt af den ene

sande Videnskabelighed. Han kunde imellem dumme sig en

Smule som naar han bittert bebrejdede Froissart hans Mangel

paa Sans for det dybeste og alvorligste i hans Tid, det natio­

nale Opsving ved Heltinden Jeanne d’Arc (Froissart død 86aarig

1419, Jeanne født 1412); men det var hos denne højtbegavede

Mand kun en Ynde mere. Han passede til Forholdene og

blev med god Grund en Del Aar derefter Professor i dansk

Literaturhistorie ved Kjøbenhavns Universitet.

I Afstand tog han og hans Lige sig mindre godt ud end

nærved. Omplantet, som jeg var, til større og rigere For­

hold, paavirkede den nationale Blanding af Vedhængen ved

gamle konservative Synsmaader og det smaaligste kritiske

Pindehuggeri mig besynderligt.

Jeg fandt i de Dage i en dansk Bog af L. Both:

Kul­

svierne og deres Omgivelser

Side 25 denne Sætning:

I den senere Tid gaar Pindehuggeriet Haand i Haand

med Kulsvieriei.

Det forekom mig, som om den Sætning burde staa

over Indgangen til Datidens danske Publicistik.