Previous Page  322 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 322 / 392 Next Page
Page Background

AR B E J DE OG AN E R K END E L S E

1

.

M

it første Arbejde i Berlin var den Bog om Esaias

Tegnér, som jeg i Stockholm havde besluttet at

skrive. Skønt Æmnet ikke var rigt og skønt det var mig

vanskeligt i Berlin at samle alt det Materiale, jeg havde

nødigt, fængslede Stoffet mig fra det Øjeblik af, da jeg op­

dagede, at Tegners Sjæleliv, som det laa udfoldet i hans

Poesi, ikke hidtil var blevet fuldt eller rigtigt forstaaet. Jeg

var overhovedet lykkelig ved min Profession, som aldrig var

kedelig, altid lærerig, paa én Gang sysselsatte og udviklede.

Det gjaldt imidlertid først og fremmest om at skaffe

Penge. Da Hegel, min kjøbenhavnske Forlægger, lod mig

vide, at han kun vilde udgive Skriftet om Tegnér, ifald

Bogen ikke kom til at overstige tolv Ark, var der jo ikke

stor Indtægt at haabe af den, og jeg maatte straks se mig

om efter Udkomme. Hos Grimm læste jeg, 35 Aar gammel,

disse Ord om Schiller, da han var 3o: So also lag die

Rechnung: eine halbverfehlte Jugend, und jetzt, wo der äus-

serste Termin wäre für Nachholung des Versäumten, die

Nothwendigkeit elender Arbeit um das tägliche Brot zu

verdienen.