322 / 392
AR B E J DE OG AN E R K END E L S E
1
.
M
it første Arbejde i Berlin var den Bog om Esaias
Tegnér, som jeg i Stockholm havde besluttet at
skrive. Skønt Æmnet ikke var rigt og skønt det var mig
vanskeligt i Berlin at samle alt det Materiale, jeg havde
nødigt, fængslede Stoffet mig fra det Øjeblik af, da jeg op
dagede, at Tegners Sjæleliv, som det laa udfoldet i hans
Poesi, ikke hidtil var blevet fuldt eller rigtigt forstaaet. Jeg
var overhovedet lykkelig ved min Profession, som aldrig var
kedelig, altid lærerig, paa én Gang sysselsatte og udviklede.
Det gjaldt imidlertid først og fremmest om at skaffe
Penge. Da Hegel, min kjøbenhavnske Forlægger, lod mig
vide, at han kun vilde udgive Skriftet om Tegnér, ifald
Bogen ikke kom til at overstige tolv Ark, var der jo ikke
stor Indtægt at haabe af den, og jeg maatte straks se mig
om efter Udkomme. Hos Grimm læste jeg, 35 Aar gammel,
disse Ord om Schiller, da han var 3o: So also lag die
Rechnung: eine halbverfehlte Jugend, und jetzt, wo der äus-
serste Termin wäre für Nachholung des Versäumten, die
Nothwendigkeit elender Arbeit um das tägliche Brot zu
verdienen.