317 / 392
310
Indlevelse i Berlin
af de største Sprogkunstnere, Tyskland har frembragt,
Rückerts og Paul Heyses Lige. Hans versificerede Over
sættelser af Byrons samlede Digtninge og af Ariosto’s
Den
rasende Roland
er uforlignelige. Han var i Selskabslivet,
hvor jeg havde Tilknytningspunkter til ham gennem Heyse,
der i hans Hustru saa sin Plejesøster, en fin, klog og tilbage
holdende Mand, hvis Konversation ikke ganske svarede til,
hvad man ventede sig efter at have læst hans formfuldendte
Essays. Han gjorde mig i 1879 den Ære at skrive en Ar
tikel om mig.
Blandt Skribenter, som besøgte mig og med hvem jeg
oftere tilbragte en Aften, var Østerrigeren
Wilhelm Scherer
,
da ordinær Professor ved Berlineruniversitetet, snart For
fatter af den
Tyske Literaturhistorie.
Han udøvede en stærk
Indflydelse ogsaa ved andre tyske Universiteter og blev
lidenskabeligt elsket af sine Elever. Selv var han Elev af
Germanisten Müllenhof, der stillede sig saa vantro til Sofus
Bugges banebrydende Undersøgelser om nordisk Mytologi.
Jeg har andensteds skildret Scherer som Forfatter.*) Som
Menneske var han Wiener Verdensmanden, artig og imøde
kommende, med megen Holdning. En styg, men aandrig Dame
knyttede ham en Tid lang til sig som sin Ridder; saa giftede
han sig og døde ung.
Hans Metode, gennem Fordybelse i biografiske Enkelt
heder at forstaa Kunstværket psykologisk, var maaske drevet
noget for v id t, men altid aandfuld og gav et lærerigt
Eksempel.
Et virkeligt Venskab viste mig en noget yngre Professor
i Literaturhistorie ved Universitetet,
Ludwig Geiger
, der bl. A.
har udgivet udmærkede Bøger om Renaissancen i Italien
og Tyskland og i en lang Aarrække
Goethe-Aarbogen.
Jeg
*) Samlede Skrifter VII 576.