312 / 392
Indlevelse i Berlin
305
om min Valg-Kusines Hus i Kjøbenhavn, der ligeledes var
fuldt af unge, blomstrende Døtre. Deres Veninde, Frøken
Sabine Graf,
nu Maleren
Lepsius’s
Hustru, som selv er
Malerinde, var ligeledes en yderst fin lille Skabning, blond
med mørke Øjne, der i sin ungdommelige Sarthed og Op
vakthed mindede om en fransk Pastel fra det 18. Aarhun-
dredes Slutning.
27.
I den skønne Literatur var Berthold Auerbach da Fader
skikkelsen. Tidligt indtog han en Plads i mit aandelige Liv.
Mine Kamerater og jeg havde som unge Mennesker svær
met for Revolutionsstemningen i hans
Neues Leben.
Jeg
havde ikke genlæst Bogen siden da; men jeg mindedes den
med Begejstring. Og i Tyveaarsalderen havde jeg havt hans
Roman
Spinoza,
hans
Dichter und Kaufmann
og især hans
Barfussele
inderligt kær.
Jeg har andensteds skildret ham*). Her vil jeg kun be
mærke, at han i Berliner Selskabslivet var Genstand for
en vis Medfølelse paa Grund af hans Hustrus vanskelige Ka
rakter og paa Grund af det ringe Hensyn, der toges til
ham i et Hjem, der intet var; men at han samtidigt var
Genstand for adskillig Skemt paa Grund af hans, iøvrigt
barnligt uskyldige, Forfængelighed. Han troede at glæde en
Tjenestepige ved, naar han ikke traf Herskabet hjemme, at
meddele hende:
Ich bin der Auerbach.
Han afgav et haand-
skrevet Visitkort med Ordene:
Das ist immerhin ein
Autograph
til jævne Folk, der ikke vidste, hvad en Auto
graf vilde sige, end mindre satte Pris paa den.
Men ikke desmindre var han en viis Mand, der sad
inde med en umaadelig Erfaring, og som berigede, naar han
*) Samlede Skrifter VII 304.
Georg Brandes: Levned. II.
20