GeorgBrandesLevned

302

Indlevelse i Berlin

i værdifulde Bøger, men har ført til Berlins Erhvervelse

af sjældne Kunstskatte, hvis Værdi man andensteds ikke

forstod. Louvre-Samlingen havde saaledes afvist den for

lange Tider siden ranede og bortførte sienesiske Putto af

Donatello som et Arbejde fra det 18. Aarhundrede (!), da

Bode købte Figuren og gav en højere Pris for den end den,

som blev krævet af Sælgeren. Den kloge Mand, hvis Stil

sans var og er saa skarp, havde et svagt Helbred, og gen

tagne haardnakkede Aarebetændelser har hindret ham i hans

Virksomhed uden dog at gøre den væsenligt Afbræk.

Efter ligesom Treu at have medvirket ved Udgravnin

gerne i Olympia kom

A do lf Furtwangler,

nu en af Tysk

lands mest skattede Arkæologer, til Berlin og saas jævnligt

i det Bernsteinske Hus. Han var fra 1880 ansat ved Mu

seet, var endnu i Tyverne; men allerede saa fremragende,

at han vakte Familiens levende Interesse.

Ved de store Aftenselskaber i Spielhagens Hus — han

modtog gerne en Aften hver Uge en Maaned igennem —

traf jeg første Gang den Mand, hvem Udgravningerne i

Olympia oprindeligt skyldtes, da han som Kronprinsens tid

ligere Lærer havde interesseret denne for Foretagendet,

Professor

Ernst Curtius,

Forfatteren af

Græsk Historie.

Han kom ofte til Bernsteins. Den smukke Mand med det

fine, ganske skægløse Ansigt, uverdsligt nobel, dannede den

skarpeste Modsætning til sin Kollega Mommsen, den romer

ske Histories Forfatter, hin sart, idealistisk, denne strid,

ogsaa som Historiker stadigt Realist, der interesserede sig

for Køkken og Kælder saa fuldt som for Palads-og Tempel-

Ruin, medens Curtius altid syntes at bevæge sig i over

jordiske Egne. Fru Curtius var en anderledes kraftig og

umiddelbart livfuld Natur; hun var statelig og tiltalende, en

ægte Professorhustru, der vilde have Udbytte af sine Sam

taler. Hun spurgte En ud, ikke om det Private, men om