Previous Page  307 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 307 / 392 Next Page
Page Background

300

Indlevelse i Berlin

en Mængde betydelige og lærerige Mennesker at kende. Dr.

Carl Bernstein,

der snart blev udnævnt til juridisk Professor

ved Universitetet i Berlin, var ligesom hans Hustru født i

Odessa og opdraget paa Russisk, men var naturaliseret Ty­

sker og havde habiliteret sig som Universitetsdocent. Han

var mangesidigt dannet, sad især inde med den grundigste

og omfangsrigeste franske Kultur. Ham søgte Russere og

Franskmænd i Berlin foruden de Indfødte.

Rig og gæstfri som han var, aabnede han sit Hus for

sine talrige Bekendte. Da han erfor, at jeg boede skraas

overfor ham, bad han mig øjeblikkeligt at holde godt

Naboskab for Fremtiden og viste mig fra den første Dag af

vort Bekendtskab til sin Død et inderligt, opmærksomt Ven­

skab, en taktfuld Hengivenhed, der gjorde tryg og veltilpas.

Hans Hustru og hans Søster gav det store Hus, han førte,

dets Tiltrækning.

I hans smukke Lejlighed fandtes værdifulde gamle itali­

enske Malerier i sjældne florentinske Rammer overfor Bille­

der af Sisley og Monet, men især en Bogsamling af Rang.

Carl Bernstein var en Bogelsker uden Lige. Han havde de

sjældneste og fineste Sager, og alle hans Bøger var smag­

fuldt indbundne, mest i Maroquin. Han besad f. Eks. de

første Tryk af alle Goethes Skrifter og mange første Tryk

af Schillers og andre ældre Digteres, saaledes bundne. Han

ejede Bibliofil-Udgaver af Fortidens berømte Bøger som

Erasmus af Rotterdams, og han havde læst, hvad han besad,

i Modsætning til de Bogelskere, hvem Indholdet er ret lige­

gyldigt.

Forbunden med Carl Bernstein var ved et hjerteligt

Ungdomsvenskab

Georg Treu,

da Assistent ved Museet i

Berlin, tidligere ved Eremitagen i St. Petersborg, nu den

navnkundige Direktør for Skulptursamlingen i Dresden. Georg

Treu var ligesom Bernstein oprindeligt Russer, og de to