305 / 392
298
Indlevelse i Berlin
court, særligt deres Kunstnerroman
Manette Salomon.
Han
havde været i Paris og faaet det ulideligste Indtryk af Fransk-
mændenes endnu aarvaagne Tyskerhad. Da han hos Goupil
havde spurgt, om man vilde udstille nogle Tegninger og Ra
deringer af ham, havde man til Svar spurgt ham, om han
var Prøjser, og da han skønt Sachser var for stolt til at
negte det, eftersom han vel vidste, at man mente: Tysker,
havde man bedt ham vente lidt, og var saa kommen igen
med et Kaalhovede og andet lignende Kasteskyts, som man
slyngede efter ham, da han gik.
At omgaaes ham og se ned i hans Indre, var som at
se ned i en Malstrøms Dyb. Man blev Vidne til, hvorledes
et Geni langsomt formede sig. Det var et Skuespil, hvortil
jeg allerede nogle Gange havde været Vidne. Men det var
lærerigt som intet andet.
Det var umuligt, senere i Livet at tabe Max Klinger af
Syne. I Aaret 1902 udførte han paa kun halvanden Dag en
Kolossalbyste af mig, som har Lighed og stort kunstnerisk
Værd.
»
23.
Næsten straks efter min Ankomst til Berlin gjorde jeg
Bekendtskab med en ung Musiker ved Navn
Kellermann,
Elev af Liszt, begejstret for sin Kunst og for sin Lærer.
Han er den, om hvem det i min Bog
Berlin
fortælles at,
da han ønskede at opføre Liszts
Kristus
i Berlin, hvor den
aldrig var bleven spillet, men manglede Penge til at betale
de udøvende Kunstnere, som han vilde dirigere, bragte han
hver Aften 200 Aviser omkring for, ludfattig som han var,
at skillinge den nødvendige Sum sammen. Og ham hændte
det, at da det tilsidst lykkedes ham og han i sin Triumf
meddelte Liszt, hvad han havde udrettet, svarte Liszt tele
grafisk med et ubetinget Forbud; han vilde straffe Berlin