GeorgBrandesLevned

Indlevelse i Berlin

307

man ikke sjældent traf i Selskabslivet; han saa ud som det,

han var, en brav forhenværende Landeværns-Officer, der

havde udgivet

Illustrierte Frauenzeitung.

Han skrev smidige

Vers og tiltalte sit Publikum mest i den versificerede For

tælling (som

Rottefangeren fra Hameln);

han forstod at

lægge en gammel Tids Farve over sine Digte, idet han gav

dem en Smule historisk Sminke, og frembragte saaledes den

mange Damer tiltalende

Busenlatzpoesie;

paa Dansk: Bryst-

dugs-Digtning.

Mere Liv var der i de rimende Journalisters Frembrin

gelser, en original Berliner-Afart. Den nu længst afdøde

Ernst Dohm

var en Mester i den humoristiske, politiske

Satire og en Versekunstner af høj Rang. Han havde et

fint Øre og en sikker Haand, skrev med ganske samme

Lethed en Feuilleton paa udmærkede Rim som i Prosa. I

sine Vaner var han den ægte Kunstner-Zigøjner. En For

middag, da jeg besøgte ham, og han lidt hurtigt vilde springe

mig i Møde fra sit Skrivebord, hvorved han sad, saa han

kom til at glide ud og faldt paa Gulvet, saa jeg, at han

under sin løse Sloblok var splitternøgen, hverken havde

Skjorte eller Underbenklæder eller Sokker paa. Han respek

terede ingen Regler, gjorde hvad der faldt ham bekvemt.

Han kunde, sagde hans Venner om ham, spille Alt fra

Bladet, Kærligheden med.

Et Talent af beslægtet, men mindre storstilet Art var

Julius Siettenheim,

som netop da under den russisk-tyrkiske

Krig skabte sin Hovedtype, den morsomme Krigskorrespon

dent Wippchen. Stettenheim rimede en Feuilleton om hvilket-

somhelst Æmne med Virtuositet. Han var i Selskabslivet

godmodig, elskværdig, taknemmelig for den ringeste Aner

kendelse, som man da ogsaa redebon og af et godt Hjerte

ydede ham.