328 / 392
Arbejde og Anerkendelse
321
Februarhefterne af
Rundschau.
Samtidigt sendte jeg et Brev
til Hegel, og meddelte ham, at jeg nu vilde begynde Tryk
ningen af en Bog, der skulde ud før Jul. Jeg vidste, han
vilde finde Tidspunktet altfor sent, men vilde og maatte
overvinde hans Modstand; jeg formelig svulmede af Energi.
Bevidstheden om at jeg arbejdede for Livet, for Brødet,
gjorde mig staalhaard. Nu gjaldt det: hver Time, hvert
Minut var kostbart. Jeg skrev endnu samme Dag en stor
Artikel til
Academy,
og næste Morgen efter en søvnløs Nat
34 Sider af Bogen. Efter et Par Dages Forløb kom natur
ligvis det Svar fra Hegel, at Bogens Udgivelse før Jul var
umulig; men det rørte mig ikke. Jeg skrev blot i min
Notitsbog: „Det
skal
gaa; det
maa
gaa; jeg vil.“ Jeg ar
bejdede paa
Disraeli
fra om Morgenen, gik i Seng halvtolv,
stod op igen halvet, skrev til Kl. 2, og var oppe igen næste
Morgen Kl. 6. Skønt jeg ikke trak mig ud af det stærkt
selskabelige Liv, jeg førte i Berlin, og skønt jeg passede min
Correspondance, den offentlige som den private, blev Bogen
ved denne Arbejdsmetode færdig den 6. December og Kor
rekturerne samtidigt rettede, saa den udkom 13. December
i Kjøbenhavn.
For Honoraret købte jeg mig de Bøger, jeg havde savnet
til Udarbejdelsen, og begyndte straks en helt ny Formning
og Udvidelse af Bogen paa Tysk, hvor den blev mer end
en Fjerdedel større. Under Arbejdet blev jeg, som tidligere
i Kjøbenhavn, pint indtil Afsind af Musik, ikke blot af den i
i Kroils Forlystelses-Etablissement ligeoverfor mig, men især
af den, der fyldte Huset, jeg beboede. Jeg skrev i de Dage
(d. 6. December 1878):
Langt fra at være et Fredens Hjem er denne smukke Bygning et
Hjemsted for de afskyeligste Spektakler, iværksatte ved Hjælp af det
mest oprørende Marterinstrument, den nyere Tid har fuldkommengjort og
bragt i Anvendelse, saavidt den saakaldte Civilisation strækker sig, jeg
mener Klaveret. Endog Kælderen i et saadant Hus er en Afgrund af
Georg Brandes: Levned. II.
21