330 / 392
Arbejde og Anerkendelse
323
at kende, og blev siden des opmærksommere for, ikke paa
min Side at lade nogen vente paa sin Løn.
Mest plagede mig Umuligheden af at skrive noget, der
slet ikke betalte sig. Jeg havde paa hin Tid den største
Lyst til at sysle med Ovid og give en Skildring af ham som
Menneske og Digter, men opgav Æmnet som et, til hvis
Behandling jeg aldeles ikke havde Raad. Endnu umuligere
var det mig naturligvis at følge min Lyst til at sætte mig
ind i et eller andet uden at jeg dermed forbandt et prak
tisk Øjemed.
7.
I Maj 1879 havde jeg fuldendt Bogen om
Lord Beacons-
field
paa Tysk. Ikke længe efter fulgte en engelsk Udgave;
den indbragte lidet, da den tyske Forlægger havde sikret sig
Halvdelen af Forfatterhonoraret, og da Oversætterinden fik det
meste. Hun var ikke sin Opgave voksen, oversatte fra Tysk og
begik grove Fejl, forvekslede f. Eks.
indisch
med
jiidisch
og
skrev
the Jew s Bill
for
the India Bill.
Dengang var der endnu
ikke stiftet den Art Overenskomst, som i vore Dage træffes
mellem engelske og amerikanske Forlæggere. Min Bog blev
snart uden mit Vidende med alle Fejlene eftertrykt i New York.
Da jeg skrev til Forlæggeren og beklagede mig over, at han
hverken havde udbedt sig mit Samtykke eller givet Honorar
eller endog blot sendt mig et Eksemplar, svarte den ufor
færdede Yankee: „Eet Eksemplar! hvad tænker De om mig!
Hermed sendes Dem
fem .“
Det var rigtignok alt hvad jeg
fik. Da endelig
Harpers Library,
ligeledes uden at spørge mig,
aftrykte Bogen (paany med alle Fejlene) i trespaltet Format
som Avis og solgte huntredtusind Eksemplarer af den for 15
Cents Stykket, sendtes der mig end ikke ét Eksemplar.
Bogen om Lord Beaconsfield gjorde en Del Opsigt.
Cherbuliez anmeldte den i
Revue des deux mondes,
den
21
*