336 / 392
Arbejde og Anerkendelse
329
Værket blive i Hænderne paa den fallerede Forlæggers Søn.
Thi forbitret over min Overgang til Veit & Comp. solgte nu
denne for en Bagatel (ifald han ellers overhovedet fik Penge)
af ren Hævnlyst Forlaget til Bøgerne, som de forelaa i den
første forældede Oversættelse, til en lille, daarligt bekendt
Boghandler i Leipzig ved Navn Barsdorf, der ikke længe
derefter blev idømt en flereaarig Tugthusstraf. Denne Mand
var besluttet paa at drage enhver Indtægt, han formaaede,
af mit stigende Ry, og opnaaede virkelig i Aarenes Løb at
udgive hele otte Oplag af alle seks Bind
Hovedstrøm
ninger,
ni af det sidste, desuden talrige af enkelte Partier,
han vilkaarligt udklippede.
Da Danmark haardnakket afslog at indgaa nogen literær
Overenskomst med Udlandet (den bragtes først til Veje
i det ny Aarhundrede), blev Følgen for mig den, at fra
det Øjeblik af, da jeg endelig fik Medbør i mine Sejl og
mine Bøger i det fremmede Land blev solgte i titusindvis,
saa de indbragte en lille Formue, gik Alt hvad de kastede
af sig i en Piratboghandlers Lomme. Forgæves forsøgte
jeg at udgive dem selv; min Forlægger kunde ikke bestaa i
Konkurrencen med Barsdorf, jeg blev indviklet i Proces
efter Proces og tabte Penge.
Tankegangen i Danmark i det 19. Aarhundrede var den,
at da der oversattes saa uendeligt meget mere fra fremmede
Sprog til Dansk end fra Dansk til fremmede Sprog, saa stod
Folket sig godt ved at udlevere de faa Forfattere, som over
sattes, til fuldstændig Udplyndring, for at den hele Nation gratis
kunde nyde godt af alt fremmed Aandsliv. Men man skyldte
da de Prisgivne en ordentlig Skadeserstatning, som udeblev.
10.
Det laa mig stærkt paa Hjerte at gennemarbejde og
udvide mine Studier over Lassalle til en Bog. Men da jeg