GeorgBrandesLevned

Arbejde og Anerkendelse

331

for at give sin Betænkning den sidste Form og intet andet

var tilbage end at Navnene skulde underskrives, erklærede

Kammerherre Jacob Scavenius pludselig, at han ikke vilde

stemme for Bevillingen til mig, og Højre sluttede sig til

ham. Derpaa afgav Grev Holstein selvsamme Erklæring

paa egne og Frede Bojesens Vegne. Sagen maatte da gaa

til Afstemning, og ved den fik Bevillingen 8 Stemmer mod 7.

Berg og Hørup mente endnu at kunne faa Flertal for den

i Folketinget, uagtet Høgsbro dér ogsaa var imod mig; men

saa bad Ministeren Fischer Berg om at lade Sagen helt gaa

ud, da han ikke mere kunde (o: turde) gaa ind paa Bevil

lingen. Han frygtede som i 1875 for sin Taburet. Han

reddede den dog ikke længe; thi da Højre ikke længer følte

sig tryg overfor ham, og da man havde bragt i Erfaring, at

han havde legitimeret og opdrog to uægte Børn, han i sin

Ungdom havde faaet, beskyldte Topsøe ham for Connivens

med „den frie Kærlighed“, og han maatte gaa af. Kammer

herre Scavenius overtog Embedet.

Iblandt mine Breve til norsk

Dagbladet

var der i Sep

tember 1879 et, hvori jeg refererede Indholdet af en Bog

Menneskehedens Fordomme,

som en gammel Østerriger ved

Navn Lazar Hellenbach, en politisk reaktionær Forfatter,

havde skrevet og sendt mig. Det var ikke i Drømme faldet

mig ind, at den Artikel kunde vække Opsigt eller forarge;

jeg levede jo i et kultiveret Samfund, hvor Publikum kunde

høre meget uden derfor at have den Fornemmelse, at Ørerne

gik af. Stadigt paany glemte jeg Indskrænketheden, Dum-

fromheden og Hadet i Norden.

Lazar Hellenbach bekæmpede den Mening, at Jorden

var overbefolket, men havde etsteds betingelsesvis skrevet,