![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0338.jpg)
Arbejde og Anerkendelse
331
for at give sin Betænkning den sidste Form og intet andet
var tilbage end at Navnene skulde underskrives, erklærede
Kammerherre Jacob Scavenius pludselig, at han ikke vilde
stemme for Bevillingen til mig, og Højre sluttede sig til
ham. Derpaa afgav Grev Holstein selvsamme Erklæring
paa egne og Frede Bojesens Vegne. Sagen maatte da gaa
til Afstemning, og ved den fik Bevillingen 8 Stemmer mod 7.
Berg og Hørup mente endnu at kunne faa Flertal for den
i Folketinget, uagtet Høgsbro dér ogsaa var imod mig; men
saa bad Ministeren Fischer Berg om at lade Sagen helt gaa
ud, da han ikke mere kunde (o: turde) gaa ind paa Bevil
lingen. Han frygtede som i 1875 for sin Taburet. Han
reddede den dog ikke længe; thi da Højre ikke længer følte
sig tryg overfor ham, og da man havde bragt i Erfaring, at
han havde legitimeret og opdrog to uægte Børn, han i sin
Ungdom havde faaet, beskyldte Topsøe ham for Connivens
med „den frie Kærlighed“, og han maatte gaa af. Kammer
herre Scavenius overtog Embedet.
11
.
Iblandt mine Breve til norsk
Dagbladet
var der i Sep
tember 1879 et, hvori jeg refererede Indholdet af en Bog
Menneskehedens Fordomme,
som en gammel Østerriger ved
Navn Lazar Hellenbach, en politisk reaktionær Forfatter,
havde skrevet og sendt mig. Det var ikke i Drømme faldet
mig ind, at den Artikel kunde vække Opsigt eller forarge;
jeg levede jo i et kultiveret Samfund, hvor Publikum kunde
høre meget uden derfor at have den Fornemmelse, at Ørerne
gik af. Stadigt paany glemte jeg Indskrænketheden, Dum-
fromheden og Hadet i Norden.
Lazar Hellenbach bekæmpede den Mening, at Jorden
var overbefolket, men havde etsteds betingelsesvis skrevet,