Previous Page  337 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 337 / 392 Next Page
Page Background

330

Arbejde og Anerkendelse

i Januar 1879 spurgte min danske Forlægger, Hegel, om

han vilde udgive den, afslog han bestemt at trykke endog

blot et Oplag paa 500 Eksemplarer, da jeg havde altfor faa

Læsere i Danmark. Jeg samlede mig da ganske om Studier

til

Hovedstrømningernes

femte Del.

Paa dette Tidspunkt blev Festen for Universitetets fire-

hundredaarige Bestaaen fejret i Kjøbenhavn. Sange og Taler

strømmede over af Kongetroskab, Snobberi, ægte og forloren

Gudelighed; om Videnskab eller i videnskabelig Aand faldt

der ikke mange Ord. Paa Afstand tog disse Festligheder

sig lidet tiltalende ud.

Medens jeg i Juli 1879 var nogle Uger i Kjøben­

havn, spiste jeg en Dag til Middag med Chresten Berg og

Viggo Hørup. Jeg saa da Berg for første Gang. Han var

blond, tyk, bred, mavefør, svulmede af Selvfølelse; en

Agitator af Rang blandt Bønder; overbevist om nogle de­

mokratiske Doktriners Sandhed og Værd. Han var i høj

Grad spydig overfor en Del tilstedeværende Kjøbenhavnere

af Venstre, hvem han bebrejdede politisk Slaphed; de burde

oprette Blade ude i Landet og personligt agitere paa Møder.

Overfor mig var han nærmest venlig, betragtede mig som

Partifælle og Medsammensvoren, der burde beskyttes. Han

vilde for at gaa udenom Konsistorium foreslaa, at der paa

Finansloven bevilligedes mig 3000 Kroner aarligt som ekstra­

ordinær Docent. Han og Hørup skulde sætte Sagen igennem.

Jeg blev i Berlin samvittighedsfuldt underrettet om alle

de Stadier, denne Sag efter dansk Vis gennemgik. Den gav

Anledning til omstændelige politiske Forhandlinger, til hvad

man respektstridigt turde kalde det uendelige Sludder om

Ingenting; men Berg var sikker paa sin Magt til at gennem­

føre Bevillingen, især da man i Fischer havde en Minister,

som var den gunstig. Sagen blev trukket ud fra Midten af

Juli til Slutningen af December. Da Finansudvalget samledes