385 / 392
378
Arbejde og Anerkendelse
foreslog da, at man skulde sende en Page til de indre Ge
makker og lade ham forespørge, om jeg skulde forestilles
eller ikke.
Smaa Pager stod opstillede bag de tomme Stole, som
ventede paa de fyrstelige Personer. En blev tilkaldt og
sendt afsted.
Den kejserlige Familie maatte være langt
borte i Slottet; thi det tog en mægtig Tid, før han kom
igen. Han overbragte den Besked, at det var ganske rig
tigt, jeg skulde forestilles, hvorpaa Quaade i høj Arrigskab
sagde til mig: Ja, vil De saa holde Dem i min Nærhed, for
hvis De staar i den ene Ende af Salen og jeg i den anden,
kan jeg sandelig ikke forestille Dem. — Dette var saa ind
lysende, at jeg tør sige, jeg var falden derpaa af mig selv.
Man stillede sig op i Firkant langs Væggene. Diplo
materne i flere Rækker langs Salens ene Ende; overfor dem
de tilstedeværende Fyrster. Langs Salens ene Side Hoffets
Damer, langs den anden Gesandternes Fruer med deres
Følge.
42.
Der blev lydløs Stilhed, da de Kejserlige kom. Hver
for sig begyndte, først Kejseren, saa Kejserinden, deres
Rundgang. Wilhelm I var da 84 Aar gammel, men han
holdt sig, høj som han var, saa rank som en Yngling. Han
bar rød Uniform og havde sin Hjelm i Haanden. Hans
Ansigtsudtryk var venligt, hans Stemme havde en behagelig
Klang.
Til mig henvendte han et Par artige Ord, spurgte mig
— for at sige noget — lidt ud om Universitetet i Kjøbenhavn,
hvorledes det var indrettet, hvor mange Studenter der var,
talte saa en Smule til mig om mig selv, og sagde:
Aber Sie