384 / 392
Arbejde og Anerkendelse
377
vender De Dem blot til Deres Lands Gesandt; saa fore
stiller han Dem.
Vi gik da ind i den hvide Sal, hvor en Skare prægtigt
klædte Herrer og Damer stævnede sammen. Salen, der
tog sig godt ud i den straalende Belysning af mægtige Lyse
kroner, rummede Marmorstatuer af de tolv Brandenburgske
Kurfyrster og en smuk Victoria af Rauch. Iblandt de for
skellige Landes Afsendinge udmærkede den tyrkiske sig ved
fornem Skønhed; blandt Damerne var den spanske Gesandts
Frue med sin sydlandske Lød paafaldende dejlig. Ved hendes
Side stod den kinesiske Gesandts Gemalinde som et frem
med Særsyn ved Siden af en europæisk Skønhed, lille som
et halvvoksent Barn, klædt i den dyreste Silkebrokade, med
ubevægeligt Ansigt, stiv i sin Holdning som en pyntet og
smykket Infantinde paa et Maleri af Velazquez. Medens de
fleste Gesandters Hofdragt var overlæsset med Guldbroderi
uden derfor at være smagfuld, glimrede den østerrigsk-
ungarske Gesandt, Grev Emerich Szechenyi i en pragtfuld
Purpurdragt. Dog endnu smukkere klædt end han var en
tyveaarig ungarsk Magnat, hvem han skulde forestille. Denne
var helt klædt i en tætsluttende hvid Silkedragt med Guld
brokade og hvide Sko. Om Skuldrene laa en'højrød Fløjels
Kappe, der holdtes om Halsen ved en Guldkæde.
I denne Kres fandt vi endelig ogsaa den danske Gesandt
Hr. v. Quaade. Jeg nærmede mig og bad ham artigt fore
stille mig for de Kejserlige, naar de senere kom. Han gav
mig et forbitret Blik og spurgte snærrende:
Err
De invi
teret? — Jeg saa forbauset paa ham, og Hr. v. Kumanin
sagde i Øret paa mig:
Qu’est qu’il dit?
— Jeg svarte højt
paa Fransk: Herren spørger mig, om jeg er indbudt her i
Aften. Der er jo ikke stort at svare derpaa. — Quaade
sagde: Jeg vil ikke forestille Dem; jeg har ingen Ordre der
til. Jeg forestiller ikke saadan uden videre. — Kumanin