379 / 392
372
Arbejde og Anerkendelse
Skrækkeligt blev jeg i Berlin plaget med Tilsendelse af
Manuskripter; de kom f. Eks. paa én Dag samtidigt fra Trond-
hjem og fra Neapel, hvorfra en Nièce af Heinrich Heine, Prin-
cipessa della Rocca, rettede en Anmodning til mig om, at jeg
skulde oversætte en daarlig Bog af hende „paa de tre nordiske
Sprog“ og tilstille hende Honorarerne for det første Oplag.
De for det følgende blev mig ædelmodigt overladte. Fra
Kiel sendtes mig samtidigt i Manuskript hele Chr. Winthers
Hjortens Flugt
i tysk Oversættelse.
37.
Imidlertid fik jeg en Anmodning fra General Etzel, der
stod i Spidsen for
Lette-Verein,
om at holde et Foredrag
for et sømmeligt Honorar i Humboldtakademiets store Aula.
Jeg imødekom den gerne.
Jeg modtog to Indbydelser til at tale i Wien, en til at
tale i Posen, en til Amerika, og kunde jeg end ikke imøde
komme dem alle, var de mig velkomne som Tegn paa, at
man gerne vilde høre mig.
Mine
Hovedstrømninger,
paa hvilke Russernes Opmærk
somhed tidligt var blevet henledt af en udmærket Kvinde, en
Martyr, Marie Zebrikova, og i Privatbreve af selve IvanTurge-
niev, blev første Gang oversatte paa Russisk af Nevjodomski.
(Tredie Bind blev brændt af Bøddelen i Moskva.)
Sidenhen udkom mine Samlede Skrifter gentagne Gange
paa Russisk i dyre som i billige Udgaver. Dog har jeg fra
det russiske Rige mit Liv igennem aldrig modtaget én Kopek.
Min senere Ven, Professor ved Universitetet i Moskva
Storosjenko skrev dengang om mig: Han er trods sin Ung
dom en af Europas Autoriteter i sit Fag, original i Tanke
og udrustet med en over al Ros glimrende Fremstillingsgave.
Det højtansete nordamerikanske Tidsskrift
The Nation