382 / 392
Arbejde og Anerkendelse
375
39.
Jeg gik til en Mængde Forelæsninger, dels for at lære
noget Sagligt, dels for at lære den tyske Behandlingsmaade
af Foredragsformen at kende, hørte Friedrich Paulsens og La
zarus’s Foredrag om Filosofi, Friedrich Kapps om Amerika,
Felix Dahns om de gamle Germanere, Major Krahmers om
Østrumelien og Friherre vonderGoltz’s, den nuværende Over
generals, højst lærerige Foredrag om den moderne Krigs
førelse. Jeg havde med stor Interesse læst Goltz’s Bog:
Léon Gambetta und seine Armeen,
der var bleven en Hin
dring paa hans Løbebane paa Grund af den Ros, Bogen
ydede en Fjende. Senere overvandt han alle Hindringer,
reformerede den tyrkiske Hær og naaede de højeste Plad
ser i den tyske.
Saa fordybede jeg mig i det Æmne, jeg havde valgt til
Foredraget i Singakademie: Generationen fra 1830 i Frank
rig, og udarbejdede det i en lykkelig Stemning. Kritiken
syntes mig at ligne den ottende Konge i
Macbelh,
ham, som
bærer et Spejl, hvori man ser mange andre Konger. I mit
Spejl saas alle et Aarhundredes Aandskonger, deres Hoffer
og deres Folk.
40.
12.
Februar 1881 holdt jeg mit Foredrag for et ualminde
ligt Publikum. Kejserinden tog Plads i sin Loge, straks da
jeg gik op paa Talerstolen, hvad hun efter Sigende ellers
ikke plejede at gøre. Jeg talte godt. Folk sagde, jeg havde
aldrig talt saa godt.
Dagen efter, da Gumprecht havde en lyrisk Artikel om
mig i
Nationalzeiiung,
mindedes jeg hin Oktoberdag i 1877,
da jeg havde spurgt mig selv: Kan jeg tilkæmpe mig en Plads
i dette Land? og var ved at mistvivle. Nu var det Attraaede