378 / 392
Arbejde og Anerkendelse
371
lader mig en eneste Fjende; jeg har aldrig gjort noget Men
neske noget Godt.
36.
Det Aar var vanskeligt for mig; jeg maatte anvende al
min Omtanke paa at dække det daglige Behov, arbejde rast
løst paa Artikler, der kunde skaffe Penge til Huse til den
bestemte Dag, da Leje skulde betales eller en uundgaaelig
Udgift bestrides. Undertiden tog Næringssorgen et Øjeblik
Modet fra mig. I August skrev jeg: „Om mine egne Sorger
tør jeg ikke oplade Munden. Det blev ellers som den sorte
Strøm, der flyder ud af Madame Bovary’s Mund, da Ligets
Hoved flyttes.“ Jeg mindedes Apollonius af Tyana’s Ord:
Naar du er fattig, da vær en Mand, naar du er rig, et
Menneske.
En uforholdsmæssig Tid tog min Korrespondance mig
allerede da. Alt som mit Navn blev mere kendt, henvendte
flere og flere Mennesker fra de forskellige Lande sig til mig
om Oplysninger eller Tjenester.
Paa det Tidspunkt begyndte min Brevveksling med
Rusland. Den første, som skrev til mig, undertegnede sig
X. Klendo. Brevskriveren var en Entusiast for Lassalle, som
følte sig oprørt af Sophia Solntzev’s Publikationer om ham
og vilde give mig Materiale til Imødegaaelse deraf. I mit
første Brev forekom de Ord, at Frihedskærlighed hos Rus
lands unge Mænd ikke var mig ny. — Meget muligt, lød
Svaret, men det angaar ikke mig; thi jeg er Bedstemoder.
— Damen var paa engang revolutionær og forsigtig; hun bad
mig om en Dæk-Adresse, til hvilken hun kunde skrive, da
mit Navn ikke hørte til de velsete; bad mig desuden, aldrig
at undertegne nogen Skrivelse til hende, men skrev selv tæt
skrevne Breve paa tyve Sider.
24*