373 / 392
366
Arbejde og Anerkendelse
Oppe i Læ af et Fjæld var der ganske sort af Mennesker,
der samlede sig om en lille Præstemand. Det var Missions
folk med den baade i og for sig og ved Kiellands Hjælp
navnkundige Lars Oftedal i deres Midte. Han var ikke da
endnu afsløret som Hykler.
Efter mange Stationer naaede vi Stavanger, hvor jeg
tilbragte Aftenen i Kiellands lille Hus „Cigarkassen“ og hvor
hans unge Frue var Værtinde. Han drøftede med mig Planen
til sin Bog
Arbejdsfolk.
32.
Saa gik jeg ombord og ankom næste Morgen til Bergen,
saa tidligt, at Ingen ventede eller hentede mig. Men Bergen
er en By, hvor ingen Fremmed faar Lov til ret længe at
være ensom. De, der straks tog sig af mig, var Redaktøren
af
Bergens Tidende,
et godt Hoved og en brav Mand,
O laf
Loflhus,
Lægen Dr.
Sparre,
en gammel, varmtfølende, radikal
Politiker, og de to udmærkede Brødre, fremragende ved
videnskabelig Forskning og lys Forstand, Dr.
Claus Hansen
og Overlægen Dr.
Gerhard Armauer Hansen.
Nær stod mig ogsaa lige straks den Mand, som havde
lokket mig til Bergen, Kunstelskeren
Johan Bøgh.
Man havde givet mig Arbejderforeningens store Sal at
tale i. Den var til en Begyndelse langtfra fuld. Der stod
ogsaa i Bergen Skræk af mig. Forældrene holdt deres unge
Sønner og Døtre hjemme. De, som indfandt sig, sad og
ventede paa uhøviske Ytringer om Vorherre eller haanlige
Udtalelser om Kristus, som udeblev. Men saa overbeviste
var de Troende om, at sligt maatte forekomme, og saa for
hippede var de paa at høre det ud af hvad jeg sagde, at
da jeg en Dag havde omtalt det gamle Frankrigs saakaldt
aristoteliske Lære om de tre Enheder som betydningsløs og