377 / 392
370
Arbejde og Anerkendelse
Hele Sommeren gik for mig med de vidtløftige For
arbejder til min lille Afhandling
Goethe og Danmark
, der
krævede mere Studium end det ses paa den, og med Gen
nemlæsningen af Honoré de Balzacs halvhundrede Bind Ro
maner, Noveller, Dramer, hans Breve og Skrifterne om
ham, en ringe Del af Forarbejdet til
Hovedstrømningernes
femte Del.
Fra Norden kom det Aar betydelige Bøger, som viste,
at den frigørende Literaturretning snart havde sejret; fra
Sverig Strindbergs
Roda Rummet,
fra Danmark J. P. Jacob
sens
Niels Lyhne.
Kristian Elster havde fra Trondhjem
skrevet mig til og bedet mig om Anbefaling til et Rejse
stipendium; vi stod i venskabelig Forbindelse. Ogsaa han
var en af dem, som traadte i frigørende Ideers Tjeneste;
hans
Tora Trondal
og Romanen
Farlige Folk,
som han
dengang skrev paa, gav Varsler, hvilke desværre hans alt
for tidlige Død hindrede ham i at indfri.
I Beyles
Rouge et Noir
læste jeg i de Dage denne
Ytring af Mathilde de la Mole:
Mon esprit, f y crois, car je
leur fa is peur évidemment å tous. S ’ils osent aborder un
sujet sérieux, an bout de cinq minules de conversation ils
arrivent tout hors d’haleine et comme fa isa n t une grande
découverte, d une chose que je leur repéte depuis une
heure.
— Det forekom mig dengang, at hvis man erstattede
Ordet „en Time“ med „et Aarti“, passede Vendingen paa
mig. Og den Omstændighed at de fleste, jeg i Norden
havde paavirket, tog Afstand fra mig eller vendte sig imod
mig, syntes mig ikke at tale derimod. Med Hensyn derpaa
anførte jeg for mig selv en lille Historie, der en Aften i
Berlin blev fortalt i russisk Selskab: En Russer i Odessa
laa for Døden. Paa Dødslejet sagde han: Græd ikke,
vær rolige, som jeg døer roligt. Jeg véd, at jeg ikke efter-