376 / 392
Arbejde og Anerkendelse
369
Jeg gik med Skib til Kjøbenhavn, tilbragte, mens Skibet
laa i Stavanger, paany en Aften hos Alexander Kielland, og
gik ombord Klokken 5 om Morgenen. Sejladsen var ufor
lignelig, Selskabet blandet. Den første Nat saas kun Him
mel, Hav og Fyr. Den danske Kaptejn var et Vrøvl, der
hele Dagen sad i Kahytten og spilte Kort istedenfor at passe
sine Ting, og som ved Bordet ustanseligt sagde slette Bran
dere. Skibet blev ledet af Styrmanden Frost, en flink og
forstandig Mand, som havde ringe Udsigt til at blive Kap
tejn, da den nuværende ikke vilde vige ham Pladsen, og
unegtelig kunde blive saare gammel ved det lidet anstren
gende Liv, han førte. Saa var der en affekteret sjællandsk
Prokurator, som var blevet smittet med norsk Sprog og for
ingen Pris sagde andet end
Langtifra!
og endelig en trods
Blikstille stadigt søsyg Dame. Ogsaa i den følgende Juninat
saas under fortsat Sejlads kun klar Himmel, roligt Hav og
blinkende Fyr.
Der fulgte et Par Dages Ophold i Kjøbenhavn, hvor
jeg foruden mine Slægtninge saa Drachmann, Schandorph,
Skram og den endnu ivrigt trofaste Secher. Man sagde mig
fra flere Sider, at min Indflydelse for Øjeblikket var stor i
Danmark. Jeg skrev i et Album: Der gives i Ordets Kunst
tilsyneladende Virtuoser, hvis egentlige Evne er en Stem
mers. De stemmer og bestemmer Aanderne for en Tid.
35.
Juni er Berlins smukkeste Maaned. Man lider i den
ikke under Luftens Tørhed, og i 1880 var det den Maaned
et paradisisk Vejr, en sand Dejlighed i Luft og Duft. Linde
blomsternes Vellugt strømmede ind ad Vinduet ved Dag og
Nat og blandede sig om Natten med Midsommer-Maane-
skinnet.
G eorg Brandes : Levned II.
2 4