369 / 392
362
Arbejde og Anerkendelse
die verbindlichsten Dinge, und ich stehe da, ganz glücklich
über die so warme Anerkennung eines Kenners.
Nu modtog Frits Thaulow mig i Kristiania. Det passede
for ham at være Familiefader, bredt og godmodigt som hans
Væsen var.
Thaulow sagde en Dag til mig: De har vel set Deres
Ven H.P — Er det Millionæren? Jeg kender ham ikke. —
Naa, ikke det? sagde Thaulow. — Dagen efter, da jeg sad
til Bords med
Sofus Aars,
Forfatteren til Jagthistorierne
I Skoven,
sagde denne til mig: De har naturligvis set H .?
Hvorledes synes De om ham? — Jeg gav samme Svar. —
Men da den tredie og fjerde Person udspurgte mig om mit
Forhold til H., blev jeg opmærksom, og det viste sig, at
denne Rigmand kun havde været
anonym for mig, men
havde ladet Alverden
vide,
at hanvar min navnløseVel
gører, der havde skænket mig en Pariserrejse og Op
holdet (122 Mark -f- 200 Francs).
Jeg gjorde ham mit
Pligtbesøg, og afslog hans Indbydelse til en større Fest,
som han havde anordnet for mig.
29.
Gennem sine Sønner havde Stortingspræsidenten
Johan
Sverdrup
mange Gange ladet mig hilse. Denne Mand, hvis
politiske Indflydelse var den største i Norge og den største,
nogen enkelt Mand udøvede i Norden, havde længe syssel
sat mig. Jeg havde dannet mig den Forestilling at han var
en sjældent skarp Intelligens og en sjældent fast Karakter.
Intet af disse Udtryk passede paa ham; han var i smaa
Forhold en stor politisk Begavelse og i et Bondevenstre en
Mand med grundig, om end lidt gammeldags europæisk
Kultur.