386 / 392
Arbejde og Anerkendelse
379
sprechen j a Deutch wie unser einer
, derpaa, henvendt til
Quaade:
Sie auch.
Var Kejseren selv en endnu kraftig Mand, saa syntes
til Gengæld hans Følge ældgammelt, æventyrligt gammelt,
Generaler og Hofmænd i Uniform, bedækkede med Or
dener, der vaklede afsted med lange Stave i Hænderne
som en lille Flok af halvfemsindstyveaarige.
Kejserinden maatte trods sin Alder efter Hofskik være
nedringet, og hendes endnu fine, hvide Skuldre hævede sig
over Kjolens Indskæring. Hendes Holdning var ikke slet
saa rank som Kejserens; men den havde sin Højhed.
Da jeg blev forestillet for hende, sagde hun:
J ’ai assisié
å votre conférence. Es hat mich sehr erfreut. Vous avez
un grand talent,
derpaa, henvendt til Quaade:
Votre com-
patriote a un grand talent,
og hun gik forbi.
Jeg samtalte en Del med Kammerherre von Knesebeck,
som jeg neppe kendte igen i Hofdragten; han var uden
Sammenligning den smukkeste Mand paa Slottet den Aften.
Han talte en Del om Beaconsfield og mit Skrift om ham,
ogsaa om en Diplomat ved Navn Rist, der havde skrevet
Erindringer, hvori der forekom adskilligt om Danmark. Han
kendte lidt til det danske Venstre, vidste meget betegnende
i Grunden kun om det, at det var det Parti, Grev Holstein
tilhørte.
Virchow kom mig elskværdigt i Møde:
Sie haben die
Berliner schnell gewonnen.
Ved Aftensmaaltidet tog Auer
bach sig af mig, sørgede for, at jeg ikke gik sulten fra
Buffetten, lod Lakajerne fylde mit Glas og skære et godt
Stykke af Kagen til mig, førte mig saa hen i hans Kres,
hvor den amerikanske Gesandt Mr. White dannede Midt
punktet og det gik fornøjeligt til.
Da jeg senere paa Aftenen stod i Billedgalleriet og talte
med min Velynder, Astronomen, Professor Förster, som