156 / 256
— Solisterne —
145
Æ resmedlem .1) Det pekuniære Udbytte var dog ikke overdrevent
stort, henved 370 RdL, men Foreningen afrundede Summen til
500 Rdl., inden den oversendtes til Monument-Komiteen.
I nær Forbindelse med den friere Udvikling staa S o l i s t e r n e ,
det ny livlige Koncertelement.
Bevægelsen i denne Henseende
tager først saa læmpeligt fat, begynder med de hjemlige Kunstnere,
for s a a , efterhaanclen som denne Musikgenre konsoliderer s ig , at
henvende sig udenlands, dels søge, dels modtage Besøg af Bei ømt -
heder. De første Aar optræder navnlig A n t o n R é e , den stadige
Solist paa denne T id, tilligemed Violinisten J u l. S e m ie r og, i
Kammermusik, Violoncellisten Ju l. S ah i gr e e n , begge Medlemmei
af det kgl. Kapel. Ved Siden af denne Stab af faste Medarbejdere
træffe vi som Klaverspillere Hofpianist D a h l og Kapelmusikus
D. N o a c k . Da Semier saa døde bliver der følelig Trang for en Solo
violin, hvad der giver Stødet til Engagementet af den tyske Violinist
O t t o v. K ö n ig s l ö w , bekjendt særligt som fortrinlig Kvartetspiller,
der optraadte paa i alt otte Koncerter, Decbr. 18o3 Marts 1854,
og af hans Landsmand og Kunstfælle Joh . B ø i e fra Altona den
følgende Sæson. Omtrent paa samme Tid kommer en af Virtuosi
tetens Stormænd her til Byen , A l e x a n d e r D r e y s c h o c k , og
spiller i Musikforeningen en af sine Hovedforcer, Mendelssohns
Gmol-Koncert. En saadan stolt Kraft, denne Forbindelse af den
store Virtuos med den udmærkede Musiker, havde man ikke længe
hørt herhjemme, saa hans Rejse her i Norden lignede et sandt
Triumftog. Med denne gode Begyndelse lod Musikforeningen det
imidlertid ikke bero, tværtimod. Hver ny Sæson bringer en ny
Solist. Først var der den belgiske Violinvirtuos M a u r ic e L e e n
d e r s , derpaa den unge V a ld e m a r T o f t e , der samme Sæson
<1855— 56) kommer hjem fra sine Studier hos Joachim og debu
terer med Beethovens Violinkoncert.
2) Programmet var følgende: Ouverture „Kenilworth“, Kantate „Sangeren*
Pris“ , Udvalg af „Floribella“, Symfoni Nr. 5 Es dur, Udvalg af „Ludlam“,
Kantaten „Freden“ (Rahbeks Minde).
Musikf. Festskrift. II.
10