154 / 256
— Gades Kompositioner —
143
engang som
0111
Leipzig igjen skulde vinde Gade tilbage. Det var
i 1853, da han efter Indbydelse dernede fra atter indtog sin gamle
Post som Dirigent for Gewandhaus- Koncerterne.
Efter alt at
dømme kunde der være virkelig Fare paa Færde for Musik
foreningen. Men Fraværelsen varede dog kun ganske kort, nogle
faa Maaneder, i hvilke llartmann overtog Dirigentposten.
Enten
fandt Gade i Leipzig ikke længere de tidligere Forhold — Døn
ningerne fra Krigstiden havde endnu ikke lagt sig — eller og-
saa har han følt sig for stærkt knyttet til den kjøbenhavnske
Institution, han havde viet sine Kræfter. Da han , efter at have
forladt Ivjøbenhavn i Januar, i den paafølgende April Maaned atter
viste sig i Spidsen for Musikforeningens Orkester, maa han ved den
Jubel, der hilste ham , have følt, at her var dog hans blivende
Plads. Thi siden dengang er Baandet mellem ham og Foreningen
bestandigt knyttet fastere,
0111
nogen Skilsmisse har der aldrig for
Alvor været Tale.
De nærmeste Aar efter hans Tilbagekomst
bringe ikke noget nyt Arbejde fra ham. Men som en kraftig Strøm,
der længe er holdt tilbage, tager saa hans Komponistvirksomhed
paa engang Fart. Efter 1857 opføres den sjette Symfoni (G mol),
Violinsonaten D mol', „Agnete og Havfruerne“ (e t Brudstykke af
et Theaterdigt af H. G. Andersen), det nordiske Korstykke „Bal
durs Drøm“, endelig det ny „Fruhlingsbotschaft“. Heraf indtager
„Baldurs Drøm“ med sine wagnerske Tilknytningspunkter en ganske
ejendommelig Stilling, den sluttede Form af Arier og Kavatiner er
til Dels opgivet, det melodiske Recitativ optager deres Plads.
Publikum , for hvilket ellers hvert nyt Værk af Gade var en
Begivenhed af den glædelige A rt, forholdt sig temmelig køligt
til dette ny Forsøg.
Til at forstaa, end sige vurdere den Art
Nydannelser var Tiden ikke skikket.
Bladenes Udtalelser give
næsten alle — en Undtagelse danner „lidsskrift for Musik“
denne Kølighed Udtryk, de kalde det hele „gaadefuldt“ , savne
„melodiske Hvilepunkter“ i Solopartierne og finde, at Kompositionen
former sig „mere larmende end kraftigt“.
Sin første Extrakoncert gav Gade i Marts 18581). Han ønskede
at give den under Musikforeningens Auspicier, noget, Administra
tionen ikke blot indrømmede, men tillige, efter Samraad med Re
præsentantskabet, i den Form , at Omkostningerne bleve dækkede
') Programmet indeholdt: Symfoni Nr. 6, G mol, „Agnete og Havfruerne“ og
„Baldurs Drøm“. De to sidste vare Nyheder.