164 / 256
— Emil Erslev —
151
over alle Koncerter, som baade ere af stor Værdi for Foreningens
Historie og som tillige ved deres hele sirlige og nøjagtige Form
ere betegnende for ham selv og den Kjærlighed, hvormed han
omfattede sin Virksomhed. Taknemmeligt var dette Arbejde ikke.'
Paa den ene Side blev det i en lang Række Aar udført uden
nogetsomhelst Honorar, saa det først var fra 1870, at han begyndte
at oppebære et beskedent Vederlag for sit Arbejde, paa den
anden Side kunde det ikke undgaas, at en Mand paa en Post
som hans og med hans Sans for Orden og Akkuratesse maatte
udsætte sig for mange Sammenstød med Medlemmerne.
Erslev
havde ikke det i sin Personlighed, som hjalp ham ud over dette
farlige Punkt, saa „populær“ blev han ikke.
Men den, der har
blot en ringe Indsigt i, hvor naiv og virkeligt urimelig den store
Mængde kan være i sine Forlangender, vil hurtigt tilgive ham , om
Utaalmodigheden over dette Sisyfusarbejde kunde løbe af med
ham. Og den store Fortjeneste, han har af Musikforeningen, skal
derved i al Fald ikke glemmes.
Stillingen var som sagt sikker nok, saa sikker, at der blev
Tid til at behandle Spørgsmaal, der maa siges at ligge det
nærværende temmelig fjærnt.
Saaledes, hvad man skulde gjøre,
naar Musikforeningen engang var død og borte, med det store
Bibliothek af Musikværker!
Efter Gollins Initiativ foreslog Be
styrelsen en Disposition, hvorefter dette i saa Fald skulde overgaa
til det kgl. Bibliothek, „dog saaledes, at Samlingen under en vel
ordnet Kontrol kan benyttes af Musikens Dyrkere“. Da Forslaget
kom for Generalforsamlingen vakte det imidlertid en Del Menings
uligheder saa det ikke blev afgjort, og under dets senere Drøftelse
gjorde der sig forskjellige Skrupler gjældende, navnlig om det
testamentariske Gavebrev ikke kunde medføre Indskrænkninger
i Foreningens egen fri Benyttelse af Nodesamlingen.
Et kom
bineret Udvalg af Fællesbestyrelsen tog det paany under Over
vejelse og kom saa til det Resultat, at som eventuel Gavemodtager
skulde ikke det kgl. Bibliothek indsættes, men derimod den
almindelige Myndighed, under hvem Kunst og Videnskab sorterer,
nemlig Kultusministeriet. Sagen blev imidlertid ikke ført til Ende,
den havde jo ingen Hast og har det vel heller ikke endnu
. l)
]) Musikforeningens Musikalie-Samling indeholder for Tiden omtrent
1100
Numere og omfatter dels Partiturer og Klaverudtog, dels Orkester- og
Syngestemmer.