Previous Page  164 / 256 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 164 / 256 Next Page
Page Background

— Emil Erslev —

151

over alle Koncerter, som baade ere af stor Værdi for Foreningens

Historie og som tillige ved deres hele sirlige og nøjagtige Form

ere betegnende for ham selv og den Kjærlighed, hvormed han

omfattede sin Virksomhed. Taknemmeligt var dette Arbejde ikke.'

Paa den ene Side blev det i en lang Række Aar udført uden

nogetsomhelst Honorar, saa det først var fra 1870, at han begyndte

at oppebære et beskedent Vederlag for sit Arbejde, paa den

anden Side kunde det ikke undgaas, at en Mand paa en Post

som hans og med hans Sans for Orden og Akkuratesse maatte

udsætte sig for mange Sammenstød med Medlemmerne.

Erslev

havde ikke det i sin Personlighed, som hjalp ham ud over dette

farlige Punkt, saa „populær“ blev han ikke.

Men den, der har

blot en ringe Indsigt i, hvor naiv og virkeligt urimelig den store

Mængde kan være i sine Forlangender, vil hurtigt tilgive ham , om

Utaalmodigheden over dette Sisyfusarbejde kunde løbe af med

ham. Og den store Fortjeneste, han har af Musikforeningen, skal

derved i al Fald ikke glemmes.

Stillingen var som sagt sikker nok, saa sikker, at der blev

Tid til at behandle Spørgsmaal, der maa siges at ligge det

nærværende temmelig fjærnt.

Saaledes, hvad man skulde gjøre,

naar Musikforeningen engang var død og borte, med det store

Bibliothek af Musikværker!

Efter Gollins Initiativ foreslog Be­

styrelsen en Disposition, hvorefter dette i saa Fald skulde overgaa

til det kgl. Bibliothek, „dog saaledes, at Samlingen under en vel­

ordnet Kontrol kan benyttes af Musikens Dyrkere“. Da Forslaget

kom for Generalforsamlingen vakte det imidlertid en Del Menings­

uligheder saa det ikke blev afgjort, og under dets senere Drøftelse

gjorde der sig forskjellige Skrupler gjældende, navnlig om det

testamentariske Gavebrev ikke kunde medføre Indskrænkninger

i Foreningens egen fri Benyttelse af Nodesamlingen.

Et kom­

bineret Udvalg af Fællesbestyrelsen tog det paany under Over­

vejelse og kom saa til det Resultat, at som eventuel Gavemodtager

skulde ikke det kgl. Bibliothek indsættes, men derimod den

almindelige Myndighed, under hvem Kunst og Videnskab sorterer,

nemlig Kultusministeriet. Sagen blev imidlertid ikke ført til Ende,

den havde jo ingen Hast og har det vel heller ikke endnu

. l)

]) Musikforeningens Musikalie-Samling indeholder for Tiden omtrent

1100

Numere og omfatter dels Partiturer og Klaverudtog, dels Orkester- og

Syngestemmer.