90 / 256
— Franz Glæser —
79
F r an z -Joseph G1æser 1) tilhørte fra Fødselen af den. egentlige
Musikernation, Bøhmerne, og kom til Verden 1798 eller 1799 i Ober-
Georgenthal. Det gik ham som saa mange andre af hans Landsmænd,
lige fra Barnsben var han Musiker. Kun elleve Aar gammel træffe
vi ham i Dresden som Kordreng i Hofkapellet, syngende Altstemme.
Senere kom han til Hovedsædet for sit Lands Tonekunst, til Prag, i
hvis Konservatorium han under Pixis’ Vejledning særligt lagde sig
efter Violinspil, medens hans videre musikalske Udvikling, navnlig
Studiet af Kontrapunkt, gik for sig i Wien. 19 Aar gammel tik han
her sit første Orkester at dirigere, først som Stedfortræder for en
anden, kort efter som selvstændig Kapelmester ved et af Wiens
Forstadstheatre, Josephstådter-Theatret, i hvilken Egenskab han bl. a.
under Beethovens personlige Medvirkning indstuderede Musiken til
„Athens Ruiner“ . Theatrets musikalske Repertoire besørgede han
forøvrigt for største Delen selv med det lette Haandelag og den
Rutine, som allerede dengang stod til hans Raadighed. Meget højere
end til denne Skrivefærdighed naaede han i sit senere Liv imidlertid
ikke som skabende Tonekunstner, skjønt der var Operaer af ham,
som gjorde virkelig Lykke og som vandrede rundt paa mange Scener.
Men til Gjengjæld udvikledes han mere og mere som Dirigent. I
1830 gik han til Berlin som Kapelmester ved Konigstådter-Theatret
og fik navnlig her Lejlighed til at lægge sine fremragende Evner
som Dirigent for Dagen og vinde Anerkjendelse fra Tidens største
Heroer i Operaverdenen, hvorom bl. a. den tidligere nævnte An
befaling fra Meyerbeer bærer Vidne. Som Komponist skrev han
ogsaa her sit Hovedværk, Operaen „Ørnens Rede“ , et Værk af den
Weberske, tysk-romantiske Skole, som i særlig Grad slog an og paa
sin Ronde over forskjellige Scener ogsaa naaede her til Kjøbenhavn
1836, adskillige Aar før der var tænkt paa ham som kgl. dansk
Kapelmester. Selv af et i sin Kritik saa vanskeligt Blad som Berg-
greens „Musikalsk Tidende“ fik denne Opera en meget hædrende
Omtale. Hvorledes og paa hvilke Vilkaar han senere ombyttede
sin Stilling i Berlin med Kapelmesterposten i Kjøbenhavn er allerede
tidligere meddelt. For vor Operas Udvikling i det hele var han af
uvurderlig Betydning, navnlig i sine første Aar, det er der kun én
Mening om. „Vilhelm Tell“ og „Iiugenotterne“ , der bl. a. førtes
') Han skriver sig egentlig „Glaser“, men den her anvendte Skrivemaade blev
den efterhaanden brugelige herhjemme, den, han selv ved Underskrifter og
lignende benyttede.