![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0288.jpg)
Forbindelsen m ellem København og Amager er et af de vanskeligste Problemer i Byens moderne
Færdsel. B illedet af Langebro (Christian den N iendes Bro, der var i Brug 1903— 1930) viser den
mangeartede Trafik: Jernbane, Sporvogne, Biler, Cyklister og Fodgængere, som skal føres over her.
Forholdene er afgørende forbedret ved de nye brede Broer.
BANERNE. Den første Bane
København
—
Valby—Roskilde
blev aabnet for Driften den
27. Juni 1847. Anlægget greb ikke ind i Byens Plan, idet Banegaarden blev lagt tæt uden
for Fæstningsterrænet paa et Areal af Dronningens Enghave. Adgangen var fra Vesterbro
gade ud for Frihedsstøtten omtrent dér, hvor nu Reventlowsgade ligger. Banen forlænge
des i 1856 til Korsør. Den var Bindeleddet mellem Hovedstaden og det øvrige Land, men en
lille lokal Mission var ogsaa tiltænkt den, idet man paa Strækningen København—Valby
forventede en saa stærk Udflugtstrafik, at denne Strækning udførtes dobbeltsporet.
Efterhaanden som Planerne om en Baneforbindelse mod Nord trængte sig paa, blev Van
skelighederne større. Efter lange Diskussioner vedtog man at lægge en ny Hovedbanegaard
Nord for Vesterbrogade paa et ca. 15 ha stort Areal mellem Vester Farimagsgade og Vand-
287