157 / 209
O P R Ø R I R A B A R B E R K V A R T E R E T ?
fra den mulighed, at en skoledreng skulde have haft tid og evne
til at føre dagbog under et så dramatisk hændelsesforløb som det
refererede; og havde han gjort det, vilde det nok udtrykkeligt være
bemærket. Hvad han her tænker på, synes da også at være noget
andet, nemlig fortællingen om, hvordan han på sin i o-års fødsels
dag første gang fik fabriksarbejde. Derom siger han nemlig,2 at
han »allerede 16 år gammel i et kollegiehefte havde skildret denne
fødselsdag« og solgt fremstillingen til en jysk fodermester for 5 kr.
Heller ikke avisudklippene synes af mange grunde at kunne komme
i betragtning som kilder for drabsepisoden. Til dem hentydes sna
rere et andet sted: umiddelbart forinden fortælles om den meget
hårde medfart, som overgik fire betjente, der besøgte kasernen for
at arrestere en formentlig prostitueret pige; det hedder derefter:
»Men sikken et brøl dagen efter i bladene. »Oprør i Rabarber
landet«. Med store bogstaver og bulletiner om de sårede betjente
og lægernes udtalelser om de såredes muligheder for helbredelse
efter den frygtelige rå behandling o.s.v.«. Hvad endelig moderens
andel vedrører, så hedder det efter beretningen om en forholdsvis
underordnet scene af drabsepisoden: »Foranstående har jeg ikke
oplevet, men det er næsten ord til andet, hvad mor fortalte mig,
da hun kom op«. En bemærkning, der i hvert fald i første omgang
må virke afgjort tillidsvækkende.
På forhånd kan fremstillingen således hverken godkendes eller
afvises. En kritisk prøvelse er da på sin plads. Og det ligger meget
nær at begynde med den formentlig myrdedes person.
Han præsenteres ved første omtale således: »Skrås overfor vor
dør på fjerde sal i kasernen boede en slagteriarbejder Eriksen med
hustru og to små børn. Eriksen kom aldrig fuld hjem, og han sør
gede godt for sin familie. Han var med at hjælpe vore piger i kam
pen mod sædelighedspolitiet og var afholdt i kasernen«. Børnene
omtales mange gange i det følgende, men oftest kun som de »to små
157