163 / 209
O P R Ø R I R A B A R B E R K V A R T E R E T ?
vin, hvorefter de med udhvilede lemmer kunne tilbringe resten af
dagen nede hos »mutter røv« i nr. 37. Beværtningens navn kom af,
at konen der drev værtshuset havde en så mægtig bagdel, at den
fuldstændig dominerede landskabet.«6Kaufmann viser sig så dygtig
til at betle, »at de unge prinser en dag udråbte den gamle til kron
prins, en titel han bar med fortjeneste og værdighed«. »Gamle
kronprins Kaufmann« og »prinsekoret« optræder ved begravelsen,
hvor de til forbavselse for flere end fortælleren slider med at bære
tunge bænke fra kapellet ud til graven. Under omtalen af de samme
bevægede dage nævnes også hans søn, »grinebideren« Harald
Kaufmann. En sammenligning af alt dette med de mere officielle
kilder falder ret positivt ud. Kun »kronprinsens« alder er det galt
med; hvis han skulde have slidt i 50 år, før han lagde op, måtte
han jo være mindst ca. 65; men ifølge mandtallene var arbejds
mand Hagbart Kaufmann født 18 5 1, altså en mand i fyrrerne.7
Rigtigt er derimod, at han boede, om ikke »på knasten«, så dog
(ganske vist kun et halvt års tid) på fjerde sal, at han havde kone
og en søn Harald, der var født samme år som Christensen. Interes
sant er derfor, at denne familie kun optræder i mandtallene fra no
vember 92 til november 94 inclusive.
Det vil nemlig sige, at tre indbyrdes uafhængige detailundersø
gelser samstemmende anviser maj 92 som terminus post quem for
»Eriksen«-episoden; i mandtallet for denne måned mangler nemlig
både drengen Bertel og familien Kaufmann, ligesom Johansen ikke
bor på anden sal. Hertil kan endda føjes, at familierne Christensen
og Eriksen først i november 93 (men ikke i maj samme år) befindes
bosat på samme etage, hvad de efter beretningen skal være. Sam
tidigt får vi som terminus ante februar 95, da familien Kaufmann
er borte, eller om man vil allerede november 94, da det samme er
tilfældet med Johansen. At opfatte alt dette som et blot tilfældig
hedernes spil vilde være urimeligt. Det er ikke blot berettiget, men