158 / 209
H E N R Y B R U U N
børn« eller lignende. Et enkelt sted gives dog en mere præcis oplys
ning; det er i den scene, som »næsten ord til andet« bygger på
moderens referat, og som skildrer, hvordan den gode fattiglæge
skånsomt meddeler konen, at hendes mand er død. For at dæmpe
hendes fortvivlelse maner han hende til at tænke på børnene. Hun
tog da »den mindste op på skødet og klappede og kyssede den og
så ville pigen også kysses og klappes af mor«. Det ældste barn var
altså en pige.
Familien Eriksen lader sig med lethed identificere. I folketællin
gen 1895 anføres som bosat Nordvestvej 32, i sidehuset på fjerde
sal, slagter Julius Eriksen, f. 1870 i København, hans kone Ida,
f. 1867 i Lund og indvandret 17 år gammel, samt deres to
børn Julie Marie, f. 14. marts 1891 i København, og Svend Axel,
f. 9. april 1893 sammesteds.
Alt
stemmer: navn, profession, etage,
børnenes antal, alder og det ældstes køn. V i har fået det første, men
ingenlunde eneste bevis for Christensens »glimrende hukommelse«.
Næste spørgsmål må blive: Når, hvor og hvordan døde den i
folketællingen opførte slagter Eriksen?
Supplerende oplysninger om ham kan findes i de i Københavns
stadsarkiv bevarede halvårlige politimandtaller, under Nordvestvej
32. Her møder vi første gang ham og hans kone maj 1892: de
boede da og ligeså november 92 og maj 93 på 5. sal i sidehuset,
men november 93 på fjerde sal, og der boede de endnu maj 97, da
familien Christensen var fraflyttet ejendommen. Endvidere oplyser
disse mandtal Eriksens lægdsrullenummer og giver dermed et let
spor til de i Rigsarkivet bevarede ruller. Her anføres hans fulde
navn, Enghardt Julius Theodor Eriksen, samt fødestedet, fødsels
stiftelsen. Han må have været høj, da han 1893 blev udskrevet til
livgarden; men da han udeblev, straffedes han med tre dages mørk
arrest og overførelse til fodfolket, hvor han tjenstgjorde fra august
95 til oktober 96. Endelig læses: »Afg. v. Døden 12/03«, hvad der
1 5 8