160 / 209
H E N R Y B R U U N
trollen. En grænse for hans frihed må der dog være. Lod det sig
for at tage et vilkårligt eksempel påvise, at der i hans fremstilling
var indblandet træk fra Sabroes begravelse i 19 13 , blev den ikke
derved acceptabel. Hvor man så vil sætte grænsen, er en skønssag;
her vil vi anse det for rimeligt at kræve, at de skildrede hændelser
skal have tilknytning til Rabarberkvarteret og være passeret i de år,
da forfatteren boede på Nordvestvej, nemlig 1890-96. Denne tids
grænse kan og må endda indskrænkes yderligere, idet det på
grundlag af en række kontrollable og sandfærdige detailler er mu
ligt at indsnævre det tidsrum, der kan komme i betragtning, til
højst tre år.
For at komme på fast grund med dette dateringsproblem, men
iøvrigt også med korrektheden af Christensens oplysninger i almin
delighed, viste det sig nødvendigt at underkaste politimandtallene
for Nordvestvej 32 et ret indgående studium. Først herved blev
det muligt at give et billede af ejendommen, som i det store og
hele bekræfter, men også supplerer forfatterens.
Rabarberkvarteret på Nørrebro har navn efter de gartnerier,
som det afløste. Som dets grænser angav Marcus Rubin i 18903
Peblingesøen, Ladegårdsåen og Nørrebrogade; hos Christensen
bruges det fortrinsvis om Nordvestvej med sidegader. Det meste
af denne vej, som nu hedder Rantzausgade, stammer fra midten af
70’erne. Ejendommen nr. 32 opførtes således 1874. Den bestod da
af et forhus og et sidehus, begge på seks etager, stuen og kvisten
medregnet. I forhuset var der ti relativt anstændige lejligheder, i
sidehuset - som nu er nedrevet - fordelt på to opgange i alt 48.
Antallet af beboere i begge huse var ifølge folketællingerne: 1880:
248; 1885: 250; 1890: 267 (gennemsnitligt 4,6 i hver lejlighed);
1895: 244; 19 0 1: 197; 1 9 1 1 : 178. Christensens ophold i ejen
dommen falder således i de år, da dens uhyggelige overbefolkning
var allerværst.
160