154 / 209
O P RØ R I RABARBERKVARTERET ?
En arkivstudie
AF H E N R Y B R U U N
På Hans Reitzels forlag udkom i 1961 en usædvanlig erindringsbog
med den velvalgte titel En rabarberdreng vokser op. Fortælleren
var den gamle arbejder og aktive syndikalist Christian Christen
sen. Han døde før bogens fremkomst, og den blev udgivet af dig
teren Halfdan Rasmussen, der i en to siders indledning kort rede
gjorde for forfatterens livsskæbne og om sit forhold til teksten
oplyste: »Christensens barndomserindringer blev færdige inden
han gik bort, men en gennemgang af manuskriptet har været nød
vendig. Jeg har dog kun foretaget rettelser i teksten hvor direkte
fejlhuskninger og ortografiske misforståelser har gjort det nød
vendigt, og hvor gentagelser har skæmmet fremstillingen«. En
svagere fortsættelse udkom året efter.
Autentiske arbejdererindringer er som bekendt en mangelvare.
Allerede derfor har denne bog krav på interesse. Dertil er den let
læst og velskrevet. Forfatteren bemærker i sit korte forord, at han
har »afstået fra ethvert forsøg på litterært pynteri«. Det er også
rigtigt; men stil savner hans værk dog ingenlunde; de ligefremme
og korthugne sætninger med de mange højst uslebne gloser svarer
fortrinligt til emne og intention. I samme forord undskylder Chri
stensen erindringernes fremkomst: han føler sig »frigjort for enhver
overdrivelse af det enkelte menneskes betydning«. I harmoni her
med er hans skildring fri for selvspejling, endsige for den selvynk,
som ikke helt sjældent skæmmer proletarbørns minder, og som her
visselig ikke vilde have været umotiveret. Selvportrættet gives over: 54