168 / 209
H E N R Y B R U U N
er rigtigt skildret, med sit masseopbud, trafikforstyrrelsen m.m. -
med god grund kunde forventes omtalt i datidens københavnske
aviser. Det var som nævnt madam Petersen, der ordnede den. Der
om hedder det: »Kun på to punkter måtte hun give op. Hun ville,
at Eriksen skulle begraves på Assistens kirkegård, og at begravelsen
skulle finde sted om søndagen, hvor hans venner havde fri. Ikke
tale om, begravelsen skulle finde sted lørdag ude på Vestre kirke
gård«. En lørdag ved sommertid og på Vestre - det indskrænker
mulighederne til ca. et halvt hundrede datoer. Til alt held er kirke
gårdens protokoller fra go’erne i god behold, gemt i kælderen til
den store administrationsbygning til venstre for hovedindgangen,
og gennemsynet af dem viste sig at være en særdeles overkommelig
opgave. Lørdagsbegravelser var nemlig forholdsvis sjældne, og und
tagelserne var for det meste børn. Både dem, kvinderne og enkelte
meget gamle mænd var det berettiget at se bort fra; tilbage blev
derefter kun 25 mandspersoner, hvis i disse protokoller unævnte
bopæl måtte konstateres ved hjælp af begravelsesvæsenets bøger i
hovedkontoret i Dronningens Tværgade. Det vil måske ikke lige
frem overraske, at ingen af dem kom fra Nordvestvej.
Som en kontraprøve er endvidere gennemgået begravelsesproto
kollen for Hellig Kors sogn, hvortil Nordvestvej 32 hørte, og hvori
vel at mærke forskriftmæssigt også er indført de beboere af sognet,
som døde på et af byens dengang få hospitaler. Undersøgelsen ud
straktes her til alle årene 1890-96 og til naboejendommene, nr. 30
og 34. Resultatet var 54 mandlige dødsfald, hvoraf 28 - mere end
halvdelen! - børn under eet år og 14 drenge mellem eet og 14 år.
Kun to var mænd over 60 - så gammel blev man sjældent på
Nordvestvej. Kun ti var i alderen mellem 15 og 60, kun om to af
disse anføres, at de døde på Kommunehospitalet, og disse to blev
ikke begravet på Vestre. Ingen af de to begravedes på en lørdag.
For de fire af dem, som døde ved sommertid, eftersås dødsattes
168