104 / 622
ØLINDUSTRIEN I FØRSTE HALVDEL AF DET 19. AARHUNDREDE
9 3
4000 D. K., S
chleisner
& Co. til en Klædefabrik 12,000 D. K., Handske-
magei S.
tøberg
til et Felberederi 4000 D. K. og Instrumentmager S
chnabel
3000 D. K. I 1812 fdi Kattuntrykker B
uchter
2300 D. K., Malermester
B
redahl
2000 D. K., Safiansbereder J
ensen
4000 D. K., Prespapirfabrikant
S
ædder
2500 D. K., Jernstøber M
eldahl
28,000 D. K. og Instrument
mager W
iborg
2000 D. K. I 1813 fik Mekanikus E
lvius
10,000 D. K. og
Knappefabrikant F
abricius
11,000 D. K. o. s. fr. Paa lignende Konti med
gik, trods Finansnøden, endnu langt større Beløb, og det bliver derefter
indlysende, at Industri overhovedet, selv under disse Forhold, maatte
indtage en saadan Plads paa de offentlige Interessers Omraade, at dens
Spor ogsaa maa være synlige i Pressen.
Dette er da, som nævnt, Tilfældet med en Mængde Industrier og og
saa med Ølbrygningen.
I det ovennævnte Blads Nr. 83 for 1812 findes en Artikel, af hvilken
vi hidsætte Følgende:
»Staten og dens Medlemmer kunne med Føje fordre, at Enhver, der
driver en almennyttig og til Livets Ophold nødvendig Næringsvej, bør
besidde tilbørlig Kundskab om sin Haandtering, og levere gode Varer
for rede Penge, især naar det staaer en saadan Mand frit for at sætte hvilken
Pris, han finder for godt, paa sine Varer. Man vover derfor at frem
sætte det Spørgsmaal, om ikke Ølbrygning er en almennyttig og til
Livets Ophold nødvendig Næringsdrift i vore Lande og Kjøbstæder, og
om der vel er een eneste Brygger eller Bryggersvend i
Kjøbenhavn,
man kunde vel sige i Staten i Almindelighed, der har fysisk Kundskab
og Begreb om de Begler, efter hvilke et ordentligt og godt Bryggeli
bør bestyres?«
Forf. besvarer dette Spørgsmaal benægtende og gaaer videre:
»Og hvad blive nu Følgerne deraf? Det gaaer eftei den gamle
Slendrian som det bedst kan, klogt eller galt, ligesom det træffer sig,
og som det maaske i Aarhundreder er gaaet«.
Afsætningen synes efter Artiklen at være saa let, at dei betales ikke