106 / 622
ÖLINDUSTRIEN I FÖRSTE HALVDEL AF DET 19. AARHUNDREDE
9 5
Artiklen er anonym, men det fremgaaer dels af dens rolige Form
og algjort al dens Slutning, at det ikke er fra Konkurrenternes, Brændevins
brændernes Lejr, den er udgaaet. Hellere vilde en Brændevinsbrænder
have afhugget sin Haand, end han havde faaet den til at skrive, at det
meste Brændevin brugtes til »Skade og Unytte«, medens Øllet derimod
var »sundt og gavnligt«.
Artiklen besvares i Bladets Nr. 97 af samme Aar.
Vi hidsætte al Svaret: »Tanker om Bryggerierne1, naar de havde til
Formaal at forbedre disse, der alle, paa den dobbelte Kjedel nær, som
den driftige og brave Kapitajn
B o e p s d o r p h
var den første, der lod op
føre, ere næsten ganske i deres Barndom og kunne altsaa modtage ad
skillige Forbedringer, især med Hensyn til at lette og formindske Ar
bejdet under Brygningen«, anser Forf. for at være paa deres Plads,
hvorimod han klager over, at Angrebet mere har været rettet mod
Bryggerne end mod Bryggerierne.
Fremdeles anføres som Forklaring af, at Øllet naaer Publikum i
daarlig Tilstand, at det lider under Opholdet hos Aftappere og Værts
husholdere. Han bestemmer nærmere de Fordringer, der maa stilles til
godt 01 saaledes, at det, naar det tages hjem direkte fra Bryggeren og
har henligget 3 til 4 Dage, da ved Aftapningen skal være klart og vel
smagende.
»Britterne,« siger han, »som saa gjerne tro, at blot hvad de pro
ducere er saare godt, ophøjede meget det kjøbenhavnske 01, ja lore-
trak det for deres.«
Med Hensyn til Prisen mener Forf., at Bryggernes Mangel paa
Enighed, og det, at nogle Bryggere kjøbe deres Baastoffer billigere,
andre dyrere, den indre Konkurrence altsaa, holdel Pi isen saa langt
nede som overhovedet muligt, ja at Ølproduktionen endogsaa af denne
Grund ikke har kunnet betale sig for Nogle, saa de ere holdt op med
at brygge.
1 S aaledes k a ld e r den første Forf. sin Art.