109 / 622
9 8
ØLINDUSTRIEN I FØRSTE HALVDEL AF DET 19. AARHUNDREDE
Paa det samme Punkt endelig falder Artiklens sociale Betydning,
idet den yderligere fremdrager og bekræfter Rigtigheden af den alminde
lige Anskuelse, at Tjenesten i en Bryggergaard, selv i de lavere Grader,
var Vejen til Velstand.
Begge Indlæg bekræfte altsaa vor Mening om Ølindustriens lave
Standpunkt i første Halvdel af dette Aarhundrede, hvilken yderligere
og paa langt rationellere Grundlag end ovenfor, godtgjøres af den
følgende Polemik, vi skulle omtale.
Denne skriver sig, som anført, fra 1833. Den føres mellem to Mænd,
W. M. O
lrik
og J. C. R
ichter
, hvilken sidste efter sin Stilling og efter
et enkelt Udtryk i hans Indlæg vistnok tør antages at optræde som
Bryggernes Koncipist.
O lrik var Akademiker, havde opholdt sig i 18 Aar ved Kolonien
Julianehaab i
Grønland
, først som Assistent og senere som Etablisse
mentsbestyrer. Han var derefter kommen hjem og havde kjøbt et Bræn
deri, som han drev, hvorhos han var Forsørgelsesforstander, o: beklædte
en Tillidspost under Fattigvæsenet.
Hans Stilling som Brændevinsbrænder saavel som Tonen i hans
Indlæg, der er meget grov, skulde gjøre En betænkelig ved at tillægge
det nogen Værdi. Men disse Hensyn falde bort, ikke alene fordi han
skriver under Navn og der gaaer en vis ærlig Indignation gjennem
hans Pjecer, men mere endnu, fordi han argumenterer med Tal og
Grunde, hvilke Modparten saa langt fra gjør Forsøg paa at rokke, at
han endog direkte bekræfter dem, og yder O
lriks
personlige Paalide-
lighed, Hæderlighed og Uinteresserethed al Honnør.
Modparten, R
ichter
, er en ganske anden Mand. Han er Litterat af
Profession, i Forbindelse med en saa kombineret Stilling som »Infor
mator og Handelskommissær«. Han har redigeret et Blad, der hedder
»Lynstraalen« og skrevet i et andet ved Navn »Raketten«, men i begge
Egenskaber har hans Trang mod Himlen ingen Anerkjendelse funden
paa Jorden, forsaavidt som hans Skriverier har paadraget ham Pro