113 / 622
1 0 2
ØLINDUSTRIEN I FØRSTE HALVDEL AF DET 19. AARHUNDREDE
gyndel se, da Byen havde c. 100,000 Indb., til 46 i 1833, da den havde
c. 119,000 Indb., hænger utvivlsomt sammen med det alt overvejende og
snævre Synspunkt, under hvilket Interessenterne betragtede deres Fag.
De, der vare, skulde leve og leve godt, men, vel at mærke, uden at
løfte Erhvervet i teknisk Henseende. Følgen maatte blive, at et stedse
mindre Antal kunde leve, og at Erhvervet trængtes tilbage i sin Rolle
som Tilfredsstiller af en af de væsentligste menneskelige Fornøden
heder, der da tilfredsstilledes ad andre og langt uheldigere Veje.
Vi se ogsaa Stagnationen o: Tilbagegangen tydeligt gjennem Forf.s
Anker i teknisk Retning. Han hævder, »at
J e n s 1
brygger saaledes, fordi
hans Lærer
C h r i s t e n
ikke bryggede anderledes, og at
P o u l
blander sit
01 saaledes, fordi hans Lærer
P e t e r
blev en rig Brygger ved ikke at
blande det anderledes«. Vi se det gjennem den lige fra Aarhundredets
Begyndelse stadig tilbagevendende Fordring til Bryggerne om dog at
anvende »en Gradestok med Thermometer« o: det saakaldte Saccharo
meter, mod hvis Indførelse hine vægre sig haardnakket, dels fordi de
overhovedet ikke ere at formaa til at forlade deres empiriske Frem-
gangsmaade ved Brygningen, dels fordi de paa ingen Maade ville binde
sig til et bestemt Extraktindhold. Derfor har Forf. ikke saa ganske Uret,
naar han i sin Sammenstilling mellem den Intelligens, der hører til at
være Brygger, og den, der hører til at være en dygtig Kokkepige, til
deler sidstnævnte Krandsen, som han udtrykker sig.
Vende vi os nu til Modpartens,
R i c h t e r s ,
Indlæg, kunne vi nøjes
med at anføre Slutningen af dette. Det hedder her, at Forf.
( R i c h t e r )
mener »noksom at have bevist, hvad han ved disse Blade havde i
Sinde at bevise, nemlig at Hr.
O l r i k
ikke har Uret i Hovedsagen, men
at han af misforstaaet Iver er gaaet for vidt og har glemt den Tone,
som den dannede Mand bør bruge ved at fremsætte sine Tanker, saa-
vel i Tale som paa Prent«.
Der var et Institut, som i Bryggernæringens laugsbundne Tid kunde
1 E t Ø genavn fo r B ryggerne.