148 / 287
145
. . . N aar H im len vel lad er at give kun lidt,
h an skæ nker dog meget med dig, Appetit!
En Sauce, h v er en Ret af dig, himmelske,
faar,
som læ rdeste Kok ej at lave fo rstaar.
o. s. v.
Han synger over Jo rd bæ r, han p rise r som
Læge deres F ordøjelighed og glæder sig over,
at de ikke gør Tæ nd ern e Fo rtræ d , men sty r
k er Leveren. Han p rise r Torsken og ender
med de to L in jer:
Men H aan og Spot paa Dansk og Norsk
skal følge Torsk, der æder Torsk.
E ndogsaa en Oksesteg giver ham Im pulser:
»Hvad p rise r væ ldig Engelland?
Roast-beef.
Den Sky er bedste Kost for Mand
og Viv,«
ja, h an faa r endog Lejlighed til Udfald mod
de sto re derved:
»Saa ofte i galant Karet
et Fæ,
saa dum t, saa h o rn et og saa fedt
vi se.
Og Oksesteg vor T anke er,
n a a r vi K areten gynge ser
et Fæ.
H er m an slagter,
og hisset m an agter
et Fæ.«
Drejers Klub
10