153 / 287
150
for den grønland ske Mission. Alle de unge
elskede ham , fordi de gennem S am taler med
h am læ rte at kende en Aand, d er v ar gen-
n em træ ngt af dyb Overbevisning, som altid
døm te m ildt
0111
anderledes tænkende, og
som aldrig gav Slip paa sit Ideal eller op
gav T roen paa sit Livs Arbejde:
»U træ ttelig v ar du; ind til de sidste Dage
sad du ved M idnatslampen fo r dit elskte Folk,
ak, du forlod d em ; men dit Arbejd blev tilbage
og selv i Graven er du end A lgodheds Tolk,«
vidner en af h an s unge Venner fra K lubben,
II. C. Sncedorjf.
Af de øvrige v a r vel
Scavenius
nok den,
d er fik stø rst B etydning for K lubben, idet
h an stadig ydede den Støtte til Udvidelse
af Biblioteket.
Mange af de øvrige, d er v ar i K lubben i
de første T id er samm en med Rahbek, faldt
h u rtig fra , fordi de — som
Troielerne, To-
strup, Lars Smith
og
Clementin
gik ud i
Em beder uden for Byen. Til K redsen slu t
tede sig dog stadig nye, d e rib lan d t Datidens
H ofpoet,
Thomas Thaarup,
d er kom hjem
fra et L andopho ld som Hovm ester hos Lil-
je n sk jo ld e rn e , og endelig h ø rte en stadig
vekslende K reds af Søofficerer, b land t hvilke
R ahbek næ vner
Chr. Iløjer, Sølling, Zimmer,
Ebbesen, Kaas, Harboe, Wleugel, Hohlenberg
og
Bram
med til dem , d er gav K lubben dens
Liv og P ræ g igennem de urolige F irser.